The Killer Inside Me (2010)

Denne drabelige og potentielt rystende seriemordersaga er ikke stort andet end gennemført krampagtigt fortalt, og dét gennemsyrer hele filmoplevelsen fra ende til anden.

Sukret candyfloss
Instruktør Michael Winterbottoms (i øvrigt enormt anmelderroste) filmatisering af Jim Thompsons roman er dybest set én stor gang sukret candyfloss, der lag på lag rulles ud over historiens pindetynde kerne af ondskab.

Åleglatte stereotyper
Hvordan kan en seriemorderfilm egentlig være sukret? Det er nemt nok. For Michael Winterbottom er det for det første lykkedes at gøre de forskellige personer i handlingen så åleglatte og stereotype som overhovedet muligt.

Smagløs indpakning
Men primært skyldes sukkerklæbrigheden den egentligt smagløse indpakning, der spænder fra en kæk, allestedsbevægelig fotografering over et evigt musikalsk stemningstapet til en grundlæggende fatalistisk personinstruktion, der i alle roller fører til enten under- eller overspil.

En slem skyggeside

Den tilsyneladende velfungerende vicesherif Lou Ford (Casey Affleck) har en skyggeside. Lige pludselig tager fanden ved ham, og han slår ihjel uden at blinke.
 

Glider af...

De få, der mistænker den nydelige vicesherif, har svært ved at komme igennem med deres argumenter. Ford glider nemlig behændigt af på alle beskyldninger. Men på et eller andet tidspunkt må fælden vel klappe omkring dén stribe af død, som han efterlader sig.

Glat og klæbrig
Filmen er så glat og klæbrig, at der end ikke med groft sandpapir spændt om hænderne ville kunne gribes fat i noget centralnerve. Den ene stærkt dikterede stemning afløser den anden, og ind imellem udvikler det sig til decideret smagløs voldspornografi.

Overtryk i filmoplevelsen
Hele tiden stordramatisk slået op er stemningerne pisket til det apokalyptiske. Personer kommer og går i ujævne ryk. Casey Afflecks konsekvent øretæveindbydende underspil i den psykopatiske hovedrolle skaber så meget overtryk i hele filmoplevelsen, at den hermed bliver dobbelt uforløst.

Smagløs sex
Sex er et andet af filmens forkrampede forsøg på at hamre en bundgangspæl gennem lagene af candyfloss: I ofte pinligt lange og gentagne scener skal liderlige episoder udpensles til det smagløse.