Invictus (2009)

Clint Eastwoods ønske om at filmatisere Nelson Mandelas tilbagekomst til livet efter 27 år i et sydafrikansk fængsel er desværre en endimensional vamler, der kører sig selv længere og længere ud på evighedernes overdrev.

At amerikanisere Sydafrika
Hvorfor overhovedet amerikanisere et helt igennem sydafrikansk anliggende? Det forekommer dybt godnat og helt ude af proportioner, men samtidig forstår man selvfølgelig godt Eastwoods umiddelbare kobling til sin egen amerikanske kultur, idet der hér er klare paralleller i forhold til præsident og nationalsport.
 

Et vist indblik

Handlingen koncentrerer sig om den første tid med Mandela som præsident. Det eneste positive, der stort set er at sige om filmen, er, at der hér gives et vist indblik i Nelson Mandela, personificeret udmærket af Morgan Freeman.

Filmisk katastrofe
Men det er en ringe trøst i en helhed, der generelt må betegnes som en mindre filmisk katastrofe. Ikke siden Mystic River (2003) har Clint Eastwood trådt så meget ved siden af, men så er vi til gengæld også helt ude i grøften.
 

Et kriseramt hold skal rejse sig

Det bliver hurtigt klart, at det mest centrale i handlingen er det nationale rugbyhold, som Mandela hurtigt øjner talrige politiske muligheder i. Han får kontakt til holdets kaptajn (Matt Damon), og det kriseramte hold skal nu agere Sydafrikas nye maskot som et fikspunkt for antiracisme, sammenhold og gruppekram.

På kryds og tværs af gammel nag
Herefter skildres – minutiøst – virkelighedens store sportstriumf, da rugbyholdet i 1995 vinder verdensmesterskabet og får en stor betydning for den nationale identitet på kryds og tværs af gammel nag.

Intensiv skildring af rugby
Det er alt andet lige de færreste på verdensplan, der interesserer sig glødende nok for rugby, til at godt to timer i selskab med den tætbyggede, svedende Matt Damon og hans holdkammerater lige er sagen.
 

Vammelt musiktapet

Læg hertil filmens vamle musiktapet, et grundlæggende vaklende skuespil (med undtagelse af Morgan Freeman), og du er godt dækket ind i forhold til at kalde "Invictus" for endimensionalt vammel.