Skyskraber (2011)

Rune Schjøtts spillefilmsdebut er et godt eksempel på moderne dansk filmkunst, der kvæler sig selv som en kongeboa med selvsmagende ekstremitet - i forsøget på at skabe en så alternativ historie som næsten overhovedet muligt.

Yderligtgående komisk
For ekstremt er det. Historien er grænsende til det yderligtgående komiske, samtidig med at en tykt understreget provinsmelankoli forvrænger enhver stafet udi det raffinerede.
 

I et jerngreb

17-årige Jon var i sin barndom indirekte skyld i, at hans far mistede sit lem i en trafikulykke. Siden da har faderen holdt ham i et stramt greb hjemme i provinshullet, hvor det vigtigste for ham er, at sønnen aldrig kommer til at opnå seksuel nydelse. Derfor er det faderen magtpåliggende, at Jon ikke får gjort noget ved sin forhudsforsnævring: For så gør det nemlig nas, hver gang han får jern på.
 

En flirt uden squirt

Jon er blevet lidt interesseret i landsbyens blinde pige, Edith, der har meldt klart ud, at Jon skal tage hendes mødom. Ingen andre vil. Men så længe Jon ikke har fri rullekrave, må de bestøvende øvelser udskydes. Hvad der yderligere sker i Jons liv - og sexliv - skal ikke afsløres her. Blot skal der sættes en tyk streg under, at det ikke er for sarte sjæle.

Yderligtgående
Det forkrampet pinlige består for filmen primært i den næsten endeløse række af outrerede hændelser i manuskriptet. Man har som tilskuer fattet det yderligtgående koncept allerede efter ti minutter, men filmen fortsætter ad samme spor, til den næsten sprænger sig selv. Det er lige til at få kaffen galt i halsen af - så mange vildt overdrevne detaljer præsenteres vi for.. lige op i fjæset.

Stemninger mødes..
Formidlingen er i øvrigt præget af en stor forkærlighed for musikalsk ledsagelse. Således er mange scener underlagt feel good-popsange som en slags manifestation af filmens evigt bipolare sammenstød. Stemninger mødes og flettes i en alt andet end smuk krans. Heller ikke i skuespillet er der megen trøst at hente. Morten Suurballe har dog et par fine øjeblikke som den kastrerede far, der i emmende fugtige detaljer fortæller sønnen om sin seksuelle ungdom.

Spinkle forankringer
De unge hovedpersoner forsøger at holde fast i de meget spinkle forankringer til noget, man kan identificere sig med, men de er praktisk talt på en umulig opgave.