Skånska mord – Hurvamorden (1986)

Sammenhængende i denne serie:
Skånska mord – Esarparen (1986)
Skånska mord – Veberödsmannen (1986)
Skånska mord – Bessingemordet (1986)
Skånska mord – Hurvamorden (1986)
Skånska mord – Yngsjömordet (1986)

Helt under huden – og en anelse dybere – kommer vi i denne fjerde af fem tv-film i serien om skånske mord. Også denne historie er baseret på virkelige hændelser.

Dæmonisk spil

Igen ligger den mest skræmmende og urovækkende effekt i Ernst-Hugo Järegårds umenneskeligt dæmoniske skuespil: Hans portræt af den utilregnelige psykopat Tore Hedin hører til de absolut mest hårrejsende.

Elektrisk spænding
Fyldt til bristepunktet med elektrisk spænding går tv-filmen hele tiden ét skridt videre i at slå benene væk under sine tilskuere. Aldrig opstår der fred, og det psykologiske gys er skræmmende – ind imellem grænsende til det bestialske.
 

En politimands sande jeg

Tore Hedin er en tilsyneladende fredelig vikarierende politimand ude i den skånske ødemark. Han hjælper til i efterforskningen af et mord – som vi selv har set ham begå...

Et kejtet kærlighedsforhold

Mens efterforskningen skrider langsomt frem, forsøger han kejtet af indlede et kærlighedsforhold med den noget yngre Karin. Da hun trækker sig, kommer Tores sande jeg frem.

Nøjagtigt og troværdigt
En bund-uhyggelig historie, indrammet i troværdige 1952-kulisser, hvor detaljer omkring biler og indretninger er nøjagtige og troværdige. Järegård presser ethvert tænkeligt og utænkelig vanvid ud af sin rolle på et niveau, der næsten ikke er til at begribe, og er som sådan stærkt medvirkende til filmens virkelig dybt skræmmende effekt.

Stærk vekselvirkning
Men også vekselvirkningen mellem det tilsyneladende idylliske landsbymiljø og det ekstreme – for offentligheden skjulte – vanvid, fungerer stærkt og tankevækkende.
 
Direkte forbindelse
Fuldstændig renset for musik står tv-filmen rå som en direkte forbindelse mellem tilskuer og vanvidsscenarie: Et skræmmende møde. Afslutningen, hvor Järegård pludselig taler til kameraet, er både bevægende og stærk, og den allersidste scene har hypnotiserende udstråling.