Battle: Los Angeles (2011)

Somme tider skal der være plads til en uforpligtende filmoplevelse, der holder hele vejen i mål på egne overdrevne præmisser.

Fantastisk skruet sammen
En sådan filmoplevelse er "Battle: Los Angeles". Firskåren og klichémættet action, der er så fantastisk skruet sammen, at de små hår rejser sig – på trods af alle mulige tåbelige små detaljer.

Fysisk begejstring
Der er tale om en egentlig patriotisk udløsning hér: Spændingsophobningen er så markant, at det er vanskeligt ikke at lade sig rive med i en fysisk begejstring udi sitren, skælven og vidt opspilede øjne.

Uventede gæster
Filmen centrerer sig om et samtidigt militært anliggende: Jorden får uventede gæster i form af fjendtlige og hårdt bevæbnede væsner. Deres mål er at udslette Jordens befolkning og overtage klodens vandressourcer, og de får hurtigt overtaget. Men en lille gruppe soldater har andre planer for Jordens skæbne, og selvom oddsene er dårlige, giver de ikke op.

Selvopretholdelse!
Filmens hovedtema er, skåret ind til benet, selvopretholdelsesdriften. Og i dette actionbrag bliver det ultimative anliggende til mere end blot et par svedperler på panden.

Taktil oplevelse
Det scenografiske og effektmæssige arbejde er i sig selv af meget, meget høj standard, hvilket gør det apokalyptiske helvede til en nærved taktil oplevelse.

Central identifikation
Der er hele tiden perspektiv i billederne, og de mange kampscener dimensioneres vidt ud over det rent morderiske, idet Jordens skæbne er en central identifikation. Hermed retfærdiggøres de små, vamle, mellemmenneskelige intriger. I hvert fald fylder de ikke ret meget i den jernarmerede og iskolde skal.

Ultimativt anliggende
Det ultimativt eksistentielle kaos drager dybt, uanset hvor (u)realistisk, det end måtte være. Musikken, lydeffekterne og det evigt urolige kamera er en del af helvedesoplevelsen – og den patriotiske udløsning.