Min søsters børn vælter byen (1968)

Sammenhængende film:
Min søsters børn (1966)
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Min søsters børn, når de er værst (1971)

Den tredje af de oprindelige fire "Min søsters børn"-film sætter enhver drenge- eller pigedrøm i svingninger, da lille Pusle drømmer, at hendes fødselsdagsamulet kan få alle hendes ønsker til at gå i opfyldelse.

Kaotiske situationer
Det afføder en række kaotiske situationer, hvor himmel, jord, nabolag og politi sættes i bevægelse. Hvor fedt er det fx ikke lige at kunne trylle sin stramme tante væk, at få elefanterne hjem på villavejen i stedet for at ase i Zoologisk Have, eller at vække storebrors drøm om at være Batman til live?

Komisk underholdningsværdi
Som børnefilm betragtet er "Min søsters børn vælter byen" langtfra en fiasko. De mange special effects-genererede actionsekvenser sørger i hvert fald i dag for en (ufrivilligt) komisk underholdningsværdi, der af samtidens børn givetvis er blevet oplevet som helt fantastiske.

Ikke decideret tåkrummende
Den kritikløse casting af pænt sagt ikke stort talentfulde unger i familien Berg bemærkes endnu engang, men det er besynderligt nok ikke en decideret tåkrummende faktor for filmoplevelsen. I øvrigt centrerer denne tredje film i serien sig i høj grad om lille Pusle.

En anelse påtrængende
"Pusle – er hun ikke lidt for tuttenuttet?" skrev en samtidskritiker. Og jo, der må sluttes til dét kor, der finder det søde lille ansigt med den helt særligt vrængende diktion en anelse påtrængende. Men i scenerne med Dirch Passers psykiater, hvor de to bl.a. synger "Det' mentalt, det er galt", opstår der alligevel en smittende energi.

Passer – en stor gevinst
Passer er i øvrigt en stor gevinst for filmen. Selv i denne omgang tyndbenede børnekomik får han et urkomisk nuanceret portræt ud af sin Dr. Mogensen-psykiaterrollle. I mindre voksenbiroller er Ove Sprogøe fin som politiassistent, mens Karl Stegger hidser sig op til kogepunktet for gud ved hvilken gang.

Spækket med småroller
Filmen er i øvrigt spækket med såkaldte cameos, altså mikrooptrædener – særligt da Pusle og co. kommer en tur i Tivoli og møder blandt andre selveste Lumbye og H.C. Andersen – eller på kunstmuseet vækker ingen ringere end Adam og Eva til live.

Ublu porno-tematik
Det er sjovt at betragte, hvordan filmen ublu kaster sig over emnet porno. Børnene kommer bl.a. i pornofilmsbiograf, hvor en af knægtene rigtig godter sig (og det er ikke 17-årige Jan Priiskorn), og synet af Adam og Eva stort set uden en trævl vækker også det barnlige begær – detaljer, vi bestemt ikke ville blive præsenteret for i nutidig børnefilm.

Falsk sungne sange
Sven Gyldmark sørger for endnu en omgang musik/sak, bedst lykkes han i sangene (der er kattejammerligt falsk sunget!). Samtidskritikerne var delte, men med pil opad: "En rigtig børnefilm – men også for voksne", "Filmen er en række sketcher, hvis udvandede pointer, den står og falder med. Det falder med et brag". "Farverig, fornøjelig film-fantasi", "Overrasker med et opfindsomt manuskript" og "Trylleri uden fantasi".