Winter's Bone (2010)

I dette særprægede og fængslende drama, der stort set ikke rykker sig ud af stedet, betages man først og fremmest af den udprægede ro på billed- og lydsiden.

En kende skræmmende
Portrættet af særlingene dybt inde i de amerikanske skove er i mange henseender både finurligt og en kende skræmmende, og det er i denne underfundige sammenblanding af stemninger, at filmen har sin største force.

Den 17-årige Ree bor sammen med sin mor og to mindre søskende dybt inde i Missouris skove. Moderen er psykisk syg og helt fraværende. Faderen er kriminel og eftersøgt af politiet.

Så alt det daglige arbejde, inklusive børnepasningen, står Ree for. Men det bliver pludselig meget alvorligt, da huset vil blive inddraget, hvis ikke den eftersøgte far dukker op i retten.

Nu sætter Ree sig for at finde sin far, en jagt der kræver mange ofre og ydmygelser.

Stærk udstråling
Det er i den stærke udstråling, at filmen virkelig brænder igennem. Skuespillet og de jordnære locations indrammer intensitet med stor effekt.

Hudløst ærlig
Brugen af filmmusik er begrænset til det absolut tålelige. I hele udstrålingen på både billed- og lydsiden er "Winter's bone" en modig og hudløst ærlig film.

Elementære følelser
I scener, der er på tærsklen til det direkte absurde, havner filmen ind imellem i et vanskeligt formidlings-dilemma, men generelt er historien direkte forbundet med elementære følelser og den primale selvopretholdelsesdrift.

Jennifer Lawrence er meget overbevisende i den krævende hovedrolle. I mindre roller bidrager John Hawkes med fint formidlet, dæmonisk forklædt kærlighed og Dale Dickey med skummende og skræmmende vanvid.