Predators (2010)
En gruppe sagesløse mennesker sendes til en fjern planet, hvor de jages af avancerede monstre.
NEONBLØDENDE BÆSTER
Tematisk sammenhængende film:
Predator (1986)
Predator 2 (1990)
AVP: Alien vs. Predator (2004)
AVPR: Aliens vs Predator – Requiem (2007)
Predators (2010)
Der er lang vej fra den skræmmende effektive film fra 1986, hvor filmfænomenet predator blev introduceret, til denne spinoff, der bader sig selv hæmningsløst i tåbelige klichéer. Ikke desto mindre er der stadig lige nøjagtig nok science fiction-gåsehud til, at "Predators" ikke falder fuldstændig igennem.
Hæsblæsende
Filmen begynder hæsblæsende med, at vores protagonister daler ned i faldskærme fra himlen på, hvad der skal vise sig at være en fjern og ugæstfri planet. Tungt bevæbnede, men chanceløse, tuller denne lille klynge mennesker rundt i en jungle, der rummer store og usynlige farer.
Menneskejagt
En større samling predators har nemlig som hobby at jage menneskene rundt i junglen – for slavisk at slå dem ihjel en efter en. Men måske er der en enkelt eller to i vores lille gruppe, der har tænkt sig at gøre mere end blot moderat modstand...
Billigt udseende
På trods af heftigt bekostede special effects har filmen et temmelig billigt udseende. Det er svært at leve sig ind i det fantastiske, når kulissen ikke rigtig brænder igennem.
Gustne monstre
De gustne monstre er pænt fabrikerede og i den rette ånd for de øvrige film i serien, men junglen er ikke troværdig. Samtidig er skuespillet forventeligt smurt ind i mudderkager af åndssvage klichéer. Hvorfor ikke bryde med bare en enkelt af dem?
Originalt tema
Alan Silvestris originale musiktema fra den første film genbruges og varieres gennem hele filmen– absolut et af genrens mest bastante temaer, og i sig selv højnende for filmen.
Grundigt udspartlet
Ellers er hele herligheden grundigt udspartlet med fikse computerlyde og næsten konstant brummende musik på grænsen til det ulidelige.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2010, USA, Gyser, Action, Eventyr, Science Fiction, Bjerge på film, 107 min.
Dansk titel: Predators- Adrien Brody (Royce)
- Alice Braga (Isabelle)
- Laurence Fishburne (Noland)
- Topher Grace (Edwin)
- Louis Ozawa Changchien (Hanzo)
- Walton Goggins (Stans)
- Danny Trejo (Cuchillo)
- Brian Steele (Berserker Predator)
- Mahershala Ali (Mombasa)
- Derek Mears (Classic Predator)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation