Halfaouine (1990)

Pletvist fascinerende indblik i en tunesisk drengs hverdag blandt dampbadende kvinder: "Halfaouine" rummer en række kulturelt interessante scener og er visuelt stilfuldt iscenesat.

Kulturelt udfordrende
Som vesteuropæisk ignorant opleves "Halfaouine" både informativ og kulturelt udfordrende, men dét alene gør ikke filmen specielt bemærkelsesværdig.

Stortrives blandt voksne kvinder

En dreng i den tidlige pubertet stortrives i sin rolle som barn blandt voksne kvinder. Det giver ham en enestående chance for at se bare bryster i første parket.
 

Under sløret

Samtidig kan han løbende afrapportere til to noget ældre venner, der begge er smådesperate efter at komme under sløret på byens mange tilslørede kvinder, og dét giver drengen en ganske særlig status.

Hænderne over dynen
Men tidspunktet kommer, hvor han bliver opdaget i sine kødelige forehavender, og dét er bestemt ikke populært i et samfund, hvor man sover med hænderne over dynen.

Uskyldigheden en force
Filmens største force er dens uskyldighed, primært visualiseret i drengens smukke ansigt, men også i en jordnær fotografering og relativ fredsommelig/afdæmpet musikalsk indpakning.

Afbræk fra det vestlige
Som nævnt er filmoplevelsen dog mest interessant grundet det kulturelt anderledes udtryk, og "Halfaouine" giver således et kærkomment afbræk fra den vestlige billedstrøm. En hel perlerække af hysterisk spillende voksen-bipersoner må desværre tages med som en del af pakken: For sådan er man jo på de kanter?

Troværdigt blidt spil
Drengens (Selim Boughedir) troværdigt blide spil glæder, for det er alt andet lige ham, filmen udstråler al sin charme og uskyldighed gennem.