Salt (2010)

Typisk opskruet amerikansk actionfilm, der leverer underholdningsvaren, men til gengæld serverer klichéerne som skidt fra en for tidligt født spædekalv.

Øjne og våben i nakken
Effektive håndkantslag, spektakulært svungne karateben, øjne og våben i nakken. Vores kvindelige (anti)heltinde kan det hele. Navnet er Evelyn Salt. Eller i hvert fald - det er hun kendt som. Men er hun i virkeligheden, hvem hun udgiver sig for?
 

En mulig dobbeltagent

Da en formodet russisk spion træder ind i CIAs lokaler, bliver det pludselig klart, at Salt kan være dobbeltagent med planer om at likvidere den russiske præsident. Evelyn selv tager flugten; til lands, til vands og i luften. Og hun er bestemt ikke nem at få bragt til standsning igen.

Kompromisløs fortællestil
I den kompromisløse fortællestil er vi næsten konstant under ekstremiteternes tæppebombardent. Pumpende musik, fremherskende lydeffekter og svulstig kameraføring: Ingen tvivl om, at dette er en produktion skabt primært for at imponere, snarere end forme stof til eftertanke.

Ekstravagant usandsynligt
Som sådan fungerer "Salt" upåklageligt. Man er herligt underholdt i det ekstravagant usandsynlige univers, hvor tid og sted for en stund glemmes.

Brodne kar
Det bliver dog gradvist mere anstrengende, efterhånden som dobbeltagents-tematikken tager over, og det ene brodne kar så at sige lapper over det andet, så det russisk-amerikanske højspændingsnet ingen ende vil tage. Tåleligt spillet og professionelt indrammet efterlader "Salt" et indtryk af effektivitet uden bund.