Nothing Is Private (2007)

Endelig en amerikansk film, der på alle måder er forfriskende og tilmed forbløffende modig i formidlingen af et tvær-kontroversielt manuskript, der går helt tæt på talrige samtidige tabuemner. Man må nærmest knibe sig i armen for at konstatere, at de pænt grænseoverskridende scener rent faktisk finder sted. Det er skønt - mere af det, tak!

En bumpet vej
Filmen må vel betegnes som en sort komedie, dog med hovedvægten på det dramatiske, da filmens krumtap er den 13-årige Jasiras bumpede vej udi seksualiteten, liderlige mænd og skrækkeligt uforstående forældre.

Dygtig balance
Det er instruktør Allan Balls fortjeneste, at balancen mellem det finurligt komiske og den ramme, ofte smertefulde alvor er så dygtigt velafmålt. Jasira, der er halvt libaneser, må flytte hjem til sin libanesiske far, da moderen slet ikke kan håndtere datterens spirende seksualitet.
 

Med hård hånd

Hjemme hos den strenge og forstokket ærefulde far bliver Jasira sat på plads med hård hånd, men seksualiteten er stadig mere magtfuld, og Jasira prøver i stigende grad grænser af bag faderens ryg.

Åbne seksuelle signaler
De tiltagende kvindelige former og Jasiras temmelig åbne seksuelle signaler modtages med liderlighed af de fleste mænd omkring hende. Blandt andet er den midaldrende genbo og familiefar mere end almindeligt interesseret.

Skåret ud i pap
Filmens indpakning i stærkt konservativ forstadsæstetik skærer så at sige stemningerne ud i pap. Her er vi midt i en kvælende forestilling om normalitet og retskaffenhed, men bag facaderne krakelerer billederne hurtigt.

Formfuldendt kontrast
Det strømlinede og perfekte miljø fungerer således som en formfuldendt kontrast til det grimme og beregnende (sex)liv på den anden side af de evigt veltrimmede plæner. Skildringen af Jasiras pubertet hører til blandt de mere nuancerede, netop fordi Alan Ball ikke er bange for at tage fat om pinligheder og tabuer.

Billeder på en overgangstid
Den første menstruation, blødende mødomsbrud, plettede underbukser og blodrøde tamponer: Dette er blot nogle af filmens mange direkte billeder på en overgangstid i den kvindelige livscyklus. Et kvindeligt livsvilkår, der oftest er skåret væk på film.

Fascinationen fastholdes
Man bliver kvikket op og fasthold i sin fascination filmen igennem. Man er helt med på, at filmen vil noget andet og langt mere. Den stærke udstråling og evnen til at brænde igennem skyldes ud over de nævnte rammer i særdeleshed også det blændende skuespil, lige fra de yngste børn til de mest perifere voksne.

Blændende skuespil
Skal man fremhæve et par stykker må det blive far og datter, spillet af henholdsvis Summer Bishil og Peter Macdissi, men også Aaron Eckhart som den liderlige genbo er ganske fantastisk.

Indefrakommende udstråling
Musik og lyde er holdt på et minimum hvilket forstærker filmens indefrakommende udstråling, den sort-dramatiske autenticitet.