The Tourist (2010)

Florian Henckel von Donnersmarck vandt (næsten) alles hjerter med det tyske højglansdrama De andres liv (2006) og fik således også direkte adgang til Hollywood, hvilket vi ser resultatet af her.

Ikke sparet på noget

Stjernespækket og i eksotiske locations er der ikke sparet på noget, men "The Tourist" er – akkurat som "De andres liv" – flot håndværk uden personlighed.
 

Billedskøn i Venedig

Angelina Jolies billedskønne Elise Clifton-Ward stiger på et tog til Venedig. Her skal hun efter alt at dømme møde sin elskede. Men da denne elskede er eftersøgt af alt fra Interpol til den russiske mafia, er parret nødt til at kommunikere og mødes med største forsigtighed.
 

En tilfældig turist

Derfor udvælger Elise en mand på toget: En tilfældig turist, der ligner hendes elskede og skal vildlede alle bagmænd og politifolk, der hele tiden er i hælene på hende. Men igen er intet, som det ser ud til at være.

Uden kant
"The Tourist" er strømlinet, glat og ganske uden kant. Det er en film skabt udelukkende for syns skyld og som sådan overfladisk og ligegyldig. Der er dog eksempler på scener med raffineret skuespil – eller en sjov detalje fra Venedigs kanaler, men der er virkelig ikke meget af dén slags.

Kvælende
Plottet vikler sig mere og mere ind i sig selv og skal så at sige forsøge at overgå fantasien i fantasifuldhed, hvilket mere kvæler end overrasker.

Intetsigende og sovset

Samtidig mere end dominerer en totalt intetsigende og sovset musik af James Newton Howard fra ende til anden. Der er maksimalt fem minutter uden musik igennem filmen. Steven Berkoffs birolle som aggressiv mafiaboss er uden tvivl filmens højdepunkt.