Karla og Jonas (2010)

Den sidste historie i filmtrilogien om teenagetærskel-pigen Karla opleves som meget forjaget. Der er vældig gode børne- og ungdomstakter og tilløb til helt igennem hjertelige gengivelser af den svære alders kvaler, men filmen hænger ikke helt troværdigt sammen.

Et sommerkys, der gjorde indtryk
Efter sidste sommer at være blevet kysset af Jonas, er 12-årige Karla stadig lidt langdistanceforelsket. Da veninden Katrine opfordrer hende til at ringe til ham, bliver det uskyldige kærestepar snart genforenet, fra Karlas side under falsk påskud af at skulle skrive en skoleopgave om dét børnehjem, hvor Jonas bor.

Hemmelig Aarhus-tur
Snart er de to hemmeligt på vej til Aarhus for at lede efter Jonas’ biologiske mor. Han har hidtil ikke kendt hendes navn, men nu er identiteten afdækket – dog med den udfordring, at hun lyder det borgerlige navn, Nanna Nielsen.

En søgen efter mammy
Det er i denne søgen efter mammy, at filmen bliver lidt for fantastisk og forfalden til overdrivelser (der fremmer den barnlige forståelse.) Bundtroværdigt for den voksne tilskuer er det i hvert fald ikke. Så er der mere umiddelbarhed og charme over Karlas hjemlige udfordringer, beskrivelserne af tærsklen til voksenlivet og de mange (forældre)frustrationer, det medfører.

Mor står for skud
Ellen Hillingsøs mor står for skud, mens Nikolaj Kopernikus’ far er mere fritaget – måske fordi han er bedre til at distancere sig fra det mellemkvindelige mor/datter-gnideri og fra sidelinjen kan komme med de helt rigtige perspektiverende betragtninger.

Charmerende par
Elena Arndt-Jensen og Joshua Berman udgør et charmerende pre-teen couple på danmarkstur, men deres Aarhusoplevelser og medfølgende tyndt skrevne voksenbiroller hjælper ikke filmen bedre i mål.

På den pæne måde
"Præpubertær på den pæne måde" var en af overskrifterne i dagspressens modtagelse af filmen, der helt overordnet fik middelmådige karakterer. Det er da også både lidt for pænt og karikeret, bl.a. er børnenes møde med "det mørke Jylland" tegnet meget hårdt op – ikke mindst med fjollede og ekstraordinært dialektiske typer (Bodil Jørgensens deliriske kattedame hører til blandt hendes mest pjattede roller.)

Ungdomsvenlige popsange

Filmen er i øvrigt jævnt (over)oversået med ungdomsvenlige popsange, gerne "sjælere", der kan fjerne den sidste lille potentielle tvivl blandt det unge publikum: Dette hér er en romantisk road movie.