Knowing (2009)

Dette mere end højdramatiske filmeventyr bringer os til kanten og et stykke ud over; både i den svulstige fortællestil og i selve plottet.
 

Begynder lovende

"Knowing" begynder lovende med en stærkt skræmmende og visuelt spektakulær prolog, og niveauet af uhygge og voldsom hjernegymnastik fortsætter et godt stykke ind i filmen, før begivenhederne begynder at blive for fantastiske. Universitetslæreren John bor alene med sin søn Caleb ude i skoven. De to har opbygget et godt og tæt forhold ovenpå moderens død.

Fremtidstegninger
På drengens skole har man netop taget en tidskapsel op, der har ligget begravet i 50 år med fremtidstegninger af datidens børn. Men Calebs kuvert indeholder ikke nogen tegning men derimod en lang række tilsyneladende tilfældigt nedkradsende tal.

En uhyggelig sammenhæng

Da Calebs far ser tallene, opdager han dog en yderst uhyggelig sammenhæng. Tallene er forudsigelser af alverdens katastrofer med detaljerede koordinater, dødstal og datoer. Alle katastrofer, der er indtruffet, på nær de sidste på listen, der er nært forestående..
 

Ind til kernen

John forsøger nu indædt at finde ind til kernen i sagen. Hvordan kunne en pige for 50 år siden forudsige alle disse ting, og hvad kan John gøre for at komme de kommende katastrofer i forkøbet?

Store armbevægelser
Store spørgsmål, der kræver store filmiske armbevægelser. Det er i hvert fald, hvad instruktør Alex Proyas har valgt med fuldpakken af effekter og musik. Men i helheden er tilgangen alligevel ikke kvælende. Man fascineres af det stærke visuelle udtryk, der indfanger storbyer og naturen omkring dem i en høj og velafbalanceret detaljeringsgrad.

Hjernegymnastik
Og samtidig udgør den helt centrale gåde i historien en enorm hjernegymnastik for tilskueren, hvor man særligt i filmens første og flotteste halvdel er helt solgt til de vanvittige forudsigelser. Overdrivelserne kommer først for alvor, efterhånden som historien nærmer sig sit ekstreme (!) klimaks.