Mig og min familie (1957)

Mærkeligt støvet og forkert castet dramatisk komedie om den lille mand med den store moralske overvejelse: Skal han beholde de 20.000 kr., han finder i sin taxa, eller skal han gå til politiet?

Flot åbningssekvens
"Mig og min familie" begynder ellers lovende med en taxatur gennem København med kameraet på Peter Malbergs taxabagsæde. Her har vi endelig noget reel location-fotografering, og byen tager sig flot ud i Ole Lytken og Charlotte Munks æstetiserede sort/hvide billeder.

Økonomisk trængt
Taxa-Ole, som Malbergs chauffør kaldes, er godt oppe i årene, men kører stadig hyrevogn for at forsøge at holde sammen på økonomien, der er trængt. Prustende og protesterende kommer han hjem til lillemor efter dagens dont. Der er ikke det, der ikke er galt. Men han lyser alligevel op og giver et dybfølt kys, da han ser sin kone i døren.

Moralske kvaler
Efter at have kørt en tur med Erni Arnesons Beatrice, der har glemt en pung fuld af sorte penge, nærmere bestemt 20.000 kr., i taxaen, kommer Taxa-Ole i svære moralske kvaler. Skal han gå til politiet, levere pengene tilbage til Beatrice – eller beholde dem selv?

Sød, men utroværdig
Peter Malberg er sød, men utroværdig i den bære rolle. Det er som om, han er forkert instrueret ind i den alvorstunge rolle, og de klassisk vredne komedieansigtsfolder passer dårligt med historien. På samme måde undrer idéen med Preben Lerdorff Ryes birolle som den økonomisk trængte kunstmaler Hans i en nærmest dårepræget udstråling.

Ikke rigtig bid
Den ungdommelige charme skal hentes ud af forlovelsesflirtende Ebbe Langberg og Eva Rung, men heller ikke her er der rigtig bid i udstrålingerne. Filmen fungerer reelt bedst, når taxaen turer gennem byen uden nævneværdige dialoger.

Primitiv historie
Anmelderne kaldte filmen for "En bundskraber" og en enkelt mente endda, at "Historien er primitiv indtil det evnesvage, instruktionen ville vække forargelse ved enhver afslutning paa en hæderlig feriekoloni, hvor topnummeret sædvanligvis er sketcher".

Universel pointe
Andre ytrede: "Et pænt arbejde" og "Virkelig en historie med en menneskelig pointe". Pointen er da også universel. For hvem har ikke leget med tanken om, hvad man ville gøre, hvis man fandt en større sum kontanter på gaden?

Stift og stereotypt
Problemet er bare, at pointer og moralske skrupler er så ualmindelig stift og stereotypt serveret, med nævnte overbygninger i retning af overspil eller fejlcasting.

Fyldstof-musik
På dén varieté-beværtning, hvor de lyssky forretninger finder sted, og hvor Beatrice har tjent de 20.000 kr., udspiller flere længere scener sig. Det er også her, den sorte sangerinde Leesa Foster folder sig ud i flere fyldstofssange, inkl. en skrevet til lejligheden af filmens komponist, Sven Gyldmark.