Hvidsten gruppen (2012)
En modig familie på en idyllisk kro bliver central i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig.
ROMANTISERET IDYL
Alt ånder fred og ro ude på det danske land, altså lige bortset fra, at tyskerne har besat nationen. Da ejerne af Hvidsten Kro Marius (Jens Jørn Spottag) og Gudrun Fiil (Bodil Jørgensen) bliver spurgt, om de vil være væsentlige medspillere i en storstilet sabotage-forberedelse, tøver de ikke et øjeblik.
Dødsensfarligt engagement
I den lokale mose smider briterne inden længe store mængder sprængstof samt et par faldskærmssoldater. Hele familien Fiil er engageret, selv de unge døtre. Men engagementet er dødsensfarligt, særligt da tyskerne sørger for genindførelsen af dødsstraf i Danmark.
Blankpoleret genskabelse
"Hvidsten gruppen" kan bedst beskrives som en let opdateret Morten Korch-film med et lidt alvorligere malurts-tema end nabogårdens korrupte gårdejersøn. Hele filmoplevelsen igennem mærkes den blankpolerede genskabelse af alt fra gårdidyl til små og store venskaber.
Direkte komisk
I filmens lange og idylliske indledning forekommer begivenhederne direkte komiske, grænsende til det ubehjælpsomme med alt fra stiv diktion til (komisk konstrueret) genskabelse af den svundne tid på et niveau, der leder tankerne hen på tv-serien Krøniken (2004).
Tilforladeligt velment
Efter omtrent tyve minutters småpinlig tomgang begynder filmen dog heldigvis at træde en anelse mere i karakter, og vi bliver vidner til en tilforladeligt velment indføring i sabotagens selvvalgte livsfare.
Blankpoleret melodramatik
For mere end "tilforladeligt velment" kan der slet ikke blive tale om: Hertil er filmen både for blankpoleret og melodramatisk. Ganske vist fungerer et par dramatiske scener i mosens nattemørke nogenlunde efter hensigten, men der vendes hurtigt tilbage til en idyl, der bliver ved med at romantisere sabotagegerningen.
Imod strømmen
Anne-Grethe Bjarup Riis debuterer hér som spillefilmsinstruktør, og det bedste, der kan siges om dén sag er vel, at det er helt i producenten Regner Grastens ånd at gå imod strømmen og vedblive at overraske i processerne bag kameraet.
Ingen overraskelser
Når resultatet af deres fælles arbejde betragtes, er det bestemt ikke overraskelsen, der er fremtrædende. Hvad, der er positivt overraskende, er filmens mådehold udi effektindpakning.
Almindelige hyggestunder
Musik er der relativt lidt af: Langt de fleste transportscener og almindelige hyggestunder er helt uden underlægningsmusik, mens det højspændte alligevel får en gang opskruede brummetoner. Og pludselig dukker et velkendt tema af Edvard Grieg op! Hvor nordisk samklingende kan det ikke blive...?
Hæderligt skuespil
Til alt held er skuespillet næsten over hele linjen hæderligt. Ikke mere og ikke mindre. Således opleves en vis grad af indlevelse i filmens historiske univers og i Fiil-familiens velfungerende idyl.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2012, Danmark, Krigsdrama, Biografi, Børn på film, Teenagere, Krig, Drama, Fly på film, 110 min.
Dansk titel: Hvidsten gruppen - nogen må dø for at andre kan leve- Jens Jørn Spottag (Marius Fiil)
- Bodil Jørgensen (Gudrun Fiil)
- Thomas Ernst (Niels Fiil)
- Laura Winther Møller (Gerda Fiil)
- Marie Bach Hansen (Tulle Fiil)
- Jesper Riefensthal (Peter Sørensen)
- Mia Ejlerskov (Bitten Fiil)
- Bjarne Henriksen (Albert Carlo Iversen)
- Janus Elsig (Henning Andersen)
- Henrik Vestergaard (Johan Kjær)
- Niels Lund Boesen (Niels Kjær)
- Arne Siemsen (Søren Kristensen)
- Morten Christensen (Knud Christensen)
- Jakob Svarre (Jens Stenz)
- Peder Holm Johansen (Anders Steensgaard)
- Jesper Ole Feit Andersen (Barner Andersen)
- Mads Wille (Ole Geisler)
- Frederik Meldal Nørgaard (Andreas Stenz)
- Jesper Asholt (Thorup Petersen)
- Johannes Nymark (Svend Andersen)
- Andreas Jessen (Jacob)
- Morten Holst (Harvy)
- Nick Wilder (Schwitzgebel)
- Anne Louise Hassing (Augusta Jacobsen)
- Heidi Krog Madsen (Helle Iversen)
- Emma Roed Gottlieb (Tove Iversen)
- Julie Buhl (Ulla Iversen)
- Camilla Jeppesen (Marie Andersen)
- Anne Sofie Espersen (Rigmor Kjær)
- Gitte Siem (Agnes Kristensen)
- Ida Leschly Blegvad (Lene Christensen)
- Stefan Pagels Andersen (Jan)
- Kristine Yde Eriksen (Benthe Ulrich)
- Malte Weis (Torval Larsen)
- Emil Hansen (Otto)
- Hans Holtegaard (Ebbe Nielsen)
- Lotte Munk (Erna Larsen)
- Peter Gilsfort (Niels Andersen)
- Thomas Biehl (Per Larsen)
- Ebbe Trenskow (Bonde på hestevogn)
- Karl Antz (Jürgen)
- Jan Tjerrild (Müller)
- Joen Højerslev (Stefan)
- Poul Storm (Kaiser)
- Thomas Morris (Hans Müller)
- Bobby Hess (Günter)
- Balder Beyer (Klaus)
- Line Gratsveit (Serveringspige)
- Thomas Leth Rasmussen (SS-dommer)
- Thies Nottelmann (Oberleutnant Werner)
- Vera Seemann (Telefonist)
- Sidsel Jensen (Else Ulrich)
- Rasmus Thorup (Dansk betjent)
- Ole Dupont (Modstandsmand)
- Trine Appel (Dansk Husholdningsråd i radio (Stemme))
- Jan Erik Madsen (Helmuth)
- Paul Hüttel (Statsminister Buhl (Stemme))
- Christopher Rycroft (Engelsk pilot (Stemme))
- Mads Knarreborg (Tysk stemme (Stemme))
- Helge Reinhard (Tyske stemme (Stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD - Viasat Films Publikumspris
- BD-N - Bedste skuespillerinde (Jørgensen)
- RB - Bedste skuespillerinde (Jørgensen)
- RB - Publikumsprisen
- RB-N - Bedste skuespiller (Spottag)
- RB-N - Bedste birolleskuespiller (Henriksen)
- RB-N - Bedste special effects