The Book of Eli (2010)

Stemningsmættet. Lidt for stemningsmættet. Kendetegnende for dette sprødt alternative og visuelt stærkt filtrerede drama er, at det er lige en tand for meget af det gode. Men der opstår sjældne lækkerbiskner undervejs.

Motorsave i baglommen
En solbrilleklædt, sort mand trasker omkring i sine udtjente støvler i et støvet dommedagslandskab. Han kender farerne: Hårdhændede, tandløse kannibaler med velsmurte motorsave i baglommen venter i viadukterne (de få, der er tilbage) på et mellemmåltid. Men han er god! Med sin gun og sin kniv.
 

En jaget mand

Efterhånden kommer det frem, at denne mystiske mand med navnet Eli bærer rundt på det eneste tilbageværende eksemplar af Bibelen, og da det kommer kannibalernes bagmand for øre, bliver Eli først for alvor en jaget mand.

Støvet og dystert
Støvet, dystert og hemmelighedsfuldt. Filmen er en stilfuld fantasirejse udi dommedagens posttraumatiserede lovløshed, og langt hen ad vejen også en fascinerende og medrivende film.
 

Mange lag

Men der bygges efterhånden så meget op, smøres så mange lag på, at filmens rygrad ikke kan bære, og man føler sig efterhånden bombarderet med visuelle og dramatiske overdrivelser, der oven i købet tilføres et alt for slibrigt religiøst moral-kodeks.
 

Blodigt usårlig antihelt

Denzel Washington er pænt troværdig som den blodigt usårlige antihelt, mens Gary Oldman stjæler billedet som superskurken Carnegie. Musikunderlægningen tager aldrig overhånd, hvilket er en vigtig brik for at filmen ikke skal blive helt og aldeles kvalt.