50/50 (2011)

Døden kan også vise sig som et livsbekræftende aspekt. Det viser Jonathan Levine med sin kærlige og livskloge film om den cancerramte unge mand, Adam.
 

Omklamrende

Adam bor sammen med sin rigeligt omklamrende kæreste og tager i stigende grad afstand fra både hende og sin endnu mere emsige mor. Men da han får konstateret alvorlig cancer, er han nødt til at involvere sig mere i sine omgivelser og få dem til at involvere sig i ham – og begge dele skal vise sig at være en stor mundfuld i en svær tid.

Humoren som trumfkort
Filmen har humoren som trumfkort, men det er ikke nogen lalleglad humor. Snarere en humor af den underfundige og hjertelige slags, hvor antydningens kunst er sprød og smittende. I denne fine indramning af en dybt alvorlig historie bliver skæbnen, livsglæden og dødsangsten vedkommende og rørende uden at forme en hverken omklamrende eller krukket skal.

Sobert og jordnært
Således er fortællestilen sober og jordnær, som oftest holdt i stilhedens jerngreb omkring de mest forstemte scener. Musikken træder til gengæld i karakter på velovervejede tidspunkter. Ægte og følt skuespil formidler essensen af både den afvæbnende humor og den hjertelige dybde i en filmoplevelse, der er smuk i sin egen sarte skævhed.