Anonyma – Eine Frau in Berlin (2008)

Forfatterinden til de dagbogsoptegnelser, som denne film er baseret på, ønskede at forblive anonym, og det gjorde hun sikkert også klogt i, da mange tyske kvinder ved bogudgivelsen i 1959 følte sig slemt forargede.

"Frit valg på alle hylder"

Da de sovjetiske soldater i 1945 endelig nåede Berlin, og nazisterne var meget tæt på at bukke under, følte befrierne, at der også var frit valg på alle hylder... blandt de stedlige kvinder.

Tvangsindlagt til sengegymnastik
Med udgangspunkt i en anonym blondine beskriver filmen, hvorledes en lille gruppe tyske kvinder således blev tvangsindlagt til sengegymnastik på samlebånd, så de mange sovjetiske soldater kunne få stillet deres ekstraordinære liderlighed.

Ujævn filmoplevelse
Det mest interessante ved den noget ujævne filmoplevelse er krigsscenariet fra Berlin, hvor talrige ruiner og døende skudvekslinger former en nogenlunde troværdig kulisse.

Ensformigt uforløst

Ikke desto mindre bliver også det sammenstyrtende murværk blot en brik i en ensformigt uforløst historie, der kredser uendeligt meget om et "tvangsseksuelt" emne uden saft og kraft.

Følelsesmæssigt dilemma

Den anonyme kvinde havner ganske vist i et følelsesmæssigt dilemma undervejs, da hun småforelsker sig i en sovjetisk befalende, men denne problematik er – ligesom alle andre i filmen – svøbt i utallige lag af plump melodramatisering, tydeligst i den svulstige filmmusik. Selv de mange voldtægter ledsages af fuldt orkester! Der er ingen, der siger, det skal være kedeligt...