En mand kommer hjem (2007)

Thomas Vinterberg har skabt film i hver sin grøft af kvalitetens spektrum, og denne komedie hører så afgjort til blandt hans værste.
 

Vartes op fra morgen til afen

En kendt og rig operasanger vender for en stund tilbage til sin fødeby, hvor han indkvarteres i luksussuite på hotel og vartes op fra morgen til aften. Hvad han ikke ved er, at han har en søn fra en ungdomsflirt, og denne søn vil snart bekende kulør, hvis han ellers kan få bugt med sin voldsomme stammen og knas i kærlighedslivet.

Konstrueret
Filmen er så langt fra Vinterbergs grundform, at man tager sig til hovedet. Ikke alene er der tale om en plat og bestialsk konstrueret farce, den er oven i købet også underkastet et lag af klæbrig visuel æstetik, hvor de ’flotte’ billeder synes at skulle kompensere for indholdsløsheden. Når de to modsætninger mødes opstår der dog snarere end selvforstærkende spiral, hvor det bliver mere og mere tydeligt, hvor hult det hele klinger.

Manglende inspiration
En lang række gamle og nye stjerner væves ind i hinanden i et plot, der aldrig bliver andet end tåbeligt. Det smitter af på skuespillet, der som oftest emmer af manglende inspiration eller måske direkte frustration.
 

Genreforstærkende musik

Atypisk for Vinterbergs danske film er "En mand kommer hjem" skæmmet af vaks filmmusik, der optræder genre-forstærkende ’tra la la-agtigt’, ligesom for at forstærke at vi altså er vidner til en komedie - hvis nogen skulle være i tvivl.