Smukke-Arne og Rosa (1967)

Sammenhængende film:
Fem mand og Rosa (1964)
Smukke-Arne og Rosa (1967)

Samme år som den femte James Bond-film havde premiere og tre år efter "Fem mand og Rosa" stod Sven Methling endnu engang i spidsen for et folkekomisk Rosa/Arne set-up. Denne gang betydelig mere inspireret.

Forrygende højt tempo
"Smukke-Arne og Rosa" serveres i et forrygende højt tempo. Vi skal bare lige have overstået et lidt gumpetungt indledende kvarters tid, så kommer der for alvor fut i sagerne. Plottet er opfindsomt, og de fleste skuespillere trives som fisk i vandet.

Alle tiders fidus
Morten Grunwalds Smukke-Arne har fundet alle tiders fidus: Han lejer et professionelt filmhold til at indspille en krimiscene i en københavnerbank. Alt er timet og tilrettelagt, og både filmfolk og bankfolk er med på idéen. Det er jo i kunstens (og bankens) tjeneste, og så gælder alle kneb.

En udspekuleret herre
Smukke-Arne er dog en ganske udspekuleret herre, og sammen med sin henrivende assistent, Rosa, sørger han med lidt held for, at en kuffert med mange millioner dollars upåagtet forsvinder fra banken under de stort anlagte filmoptagelser.

En vidunderlig præstation
Morten Grunwald er herlig i den tandstikstyggende titelrolle, men det er særligt Poul Bundgaard, der render med al opmærksomheden i birollen som den meget excentriske filminstruktør – en vidunderlig præstation.

På tavse præmisser
Emil Hass Christensen er troværdigt, men også stereotypt autoritær som byrådsdommer Vinter, der går med på en statistrolle i det angiveligt iscenesatte bankrøveri. Og Willy Rathnov/Jørgen Kill spiller fint på pokerfjæsets tavse præmisser som de to jakkesætsklædte efterretningsagenter, 001 og 002.

Veloplagt musik
I baggrunden bruser Ole Høyers særdeles veloplagte – og James Bond-inspirerede – big band-musik, vældig fin musik, men alt for dominerende. Så er der bedre afstemning i de farverige metafilmoptagelser, hvor kameraerne og lyssætningsstativerne ruller på Poul Bundgaards kompromisløse ordrer.

Metafilm
Rent metafilmisk kommer det sågar dertil, hvor Judy Gringers Rosa fortæller Bendt Rothes bankdirektør, at filmen kommer til at have skuespillere som Bendt Rothe på rollelisten, hvortil Rothe laver en sjov lille ansigtstrækning.

Blandet modtagelse
Filmen fik en blandet modtagelse: "90 minutters perlende pep og pip og et muntert gensyn med gamle venner", "En godtefilm" og "Dansk, fræk og ganske fiks", hørte til de positive overskrifter, mens de mere negative lød: "Uinspireret og omstændeligt" og "Vitaminfattig".

Filmhistorisk brobygning
De to "Rosa"-film bygger på en måde dansk filmhistorisk bro mellem de to Frede-film og Olsen-banden-serien.