Den skaldede frisør (2012)

Susanne Biers bedste film siden dogmefilmen Elsker dig for evigt (2002) er dette hjertelige, koproducerede kærlighedsdrama, der med enkle midler sætter tilværelsens store spørgsmål på spidsen. Vi er langt fra Biers sædvanlige Oscarvindende krukkeri og i stedet nede på jorden, hvor der er tid til at ånde og høre hjertet banke.
 

Romance mellem citrontræerne

Den kræftsyge frisøse Ida (Trine Dyrholm) har i mange år fundet sig i alt for meget og er således heller ikke i stand til at sætte sin tåbelige og utro mand på plads.

Uventede vibrationer

Deres datter står for at skulle giftes i Italien, og i Københavns lufthavn støder Ida noget uortodokst for første gang på brudgommens britiske far Philip.

Romance mellem citrontræerne

Han er blevet rig på frugt og grøntsager, og brylluppet skal foregå i hans store plantage. Mellem citrontræerne opstår der nu en romance mellem Ida og Philip – og små og store valg må træffes.

Blød kombination
"Den skaldede frisør" er først og fremmest hjertelig, fordi den evner at indramme store eksistentielle spørgsmål i en blødgørende kombination af alvor og komedie.

Normalitetsbegreber
Der forfaldes hverken til det melodramatiske eller det overfriske. En række vellykkede karikaturer og en smuk italiensk naturkulisse former en interessant række fortolkninger af normalitetsbegreber.

Bier nede på jorden

Og på samme måde konfrontationer med eksistentielle grundbegreber som liv, død, sygdom, kærlighed og seksualitet. Det kommer således som en glædelig overraskelse, at Susanne Bier hér er kommet så meget nede på jorden.

Følelsesladet
Særligt Trine Dyrholm folder sig ud i en stærkt følelsesladet præstation som den elskeligt sympatiske Ida, men også Pierce Brosnan har en række stærke scener, hvor følelserne vinder over den tilknappede facade.

Gode biroller
I mindre roller overrasker den klassisk castede Paprika Steen som falsk kvinde mindre – og Kim Bodnia er ikke helt kalibreret som Idas lattervækkende spradebasse-husbond.

Storslemt bedrevidende

Til gengæld er der gode øjeblikke i selskab med den rødhårede frisørkollega (Bodil Jørgensen) og den storslemt bedrevidende kræftlæge i skikkelse af Philip Zandén.

Forudsigelig sødladen musik

Johan Söderqvist leverer forudsigelig sødladen underlægningsmusik, der dog heldigvis ikke er spartlet ud over hele filmoplevelsen.