Rambo (2008)

    En tidligere elitesoldat overtales til at føre et hold nødhjælpsarbejdere ind i det borgerkrigshærgede Burma - og dét bliver en blodig affære.


    VOLDSORGIE

    Sammenhængende film:
    First Blood (1982)
    Rambo: First Blood Part II (1985)
    Rambo III (1988)
    Rambo (2008)

    Den gode gamle John Rambo tager en runde mere. Han er blevet 20 år ældre, men er stadig ligeså ordknap og muskuløs.
     

    Særdeles blodig mission

    Da en lille gruppe nødhjælpsarbejdere efter nogen besvær får ham overtalt til at føre dem ind i det borgerkrigshærgede Burma, bliver det starten til en særdeles blodig mission for Rambo, der stort set ene mand tager kampen op mod regimets umenneskelige soldater.

    Uklædeligt
    Lemmer og indvolde flyver gennem luften, når det rigtig går løs. Og det gør det jo for det meste. Der er ikke lagt fingre imellem, og det er uklædeligt, grænsende til det usmagelige. Der ligger dog også en kvalitet i forsøgsvis at fremstille den grove mishandling så tæt på virkeligheden som muligt, men Stallone går mange gange alt for vidt.

    Spændt til bristepunktet
    Spændt til bristepunktet med dumsmarte klichéer og stereotyper, ubehjælpsomt skuespil og evigt svulstigt pumpende musik forbliver denne opdaterede Rambo et helt igennem unødvendigt voldsorgie, der ikke har noget som helst til fælles med de tre forgængere i filmserien.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, USA, Tyskland, Action, Thriller, Krig, 92 min.

    Dansk titel: John Rambo
    Instr: Sylvester Stallone Prod: Avi Lerner, Kevin King Templeton, John Thompson Manus: Art Monterastelli, Sylvester Stallone Foto: Glen MacPherson Klip: Sean Albertson Mus: Brian Tyler