The Substitute (1996)

    En hårdkogt elitesoldat tager tjansen som gymnasievikar, efter at kæresten er blevet overfaldet af et par elever.


    HÅRDKOGT VIKAR

    Klichémættet, men stilren actionfilm. Kort og godt: Ikke meget at skrive hjem om – og alligevel en hæderlig produktion.
     

    Elitesoldat på afveje

    Tom Berenger gør en god figur som elitesoldaten Shale, der melder sig som vikar på det håbløst lovløse gymnasium, hvor hans kæreste underviser. Kæresten er nemlig af et par elever blevet overfaldet med et brækket ben til følge, og dét vil Shale forsøge at gøre noget ved.

    Lyssky narkohandel
    Samtidig med, han forsøger at få banket noget fornuft og disciplin ind i eleverne, graver Shale i skolens lyssky narkotikahandel, hvor meget kan tyde på, at selveste rektoren er dybt involveret.

    Adrenalinpumpende
    Filmen har et tilfredsstillende adrenalinpumpende setup, hvor klassiske actionscener gør god fyldest i en grundlæggende tumpedum historie. Velkoreograferet – men ikke nogen hverken smuk eller stor film. "The Substitute" blev efterfulgt af intet mindre end 3 sequels... uden Tom Berenger.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1996, USA, Action, Krimi, Teenagere, Biler på film, Drama, 114 min.

    Dansk titel: The Substitute
    Instr: Robert Mandel Prod: Morrie Eisenman, Jim Steele, Don Carmody Manus: Roy Frumkes, Rocco Simonelli, Alan Ormsby Foto: Bruce Surtees Klip: Alex Mackie Mus: Gary Chang