Surferne kommer (1998)

Peter Bays nærmere en time lange novellefilm er et i bedste fald ubehjælpsomt kig ind i nordjysk kedsomhed og venskabsintriger.
 

Kedsommelig hverdag

Historien kredser om Anne, der ikke sådan uden videre smider tøjet for kæresten Niels-Peter. Det er han efterhånden godt frustreret over. Ellers går hverdagene med kedsomhed og småskænderier i den lille gruppe af venner, der kredser om den lokale campingplads. En dag ankommer nogle tyske surfere til stedet, og det skal blive begyndelsen til en større omvæltning.

Stort jalousidrama
Med Anne som hovedperson indledes nu et malproportioneret jalousidrama, hvor de lokale drenge går i flæsket på tyskerne, så snart der blot kan udledes en antydning af "vi er bedre end jer, bonderøve"-attitude. Det ender helt galt - i bølgen blå - og det bliver en slem lærestreg for de jyske unge, men måske modner det også.

Tyngende himler
Svøbt i en konstant rødbrun filtrering søger Peter Bay at forme en evigt eventyrlig aftenstemning med store, voldsomme himle som tyngende og ildevarslende forudsigelser.
 

Jalousidramatisk

De jalousidramatiske begivenheder bliver aldrig tilnærmelsesvis troværdige, først og fremmest som følge af det amatøriske skuespil, der ikke yder filmen andet end goodwill over at tage uprøvede navne med i omrøringen.

Ufrivilligt komisk
Den ene ufrivilligt komiske og ufrivilligt primitive scene tager den anden i en nærmest endeløs kæde af provinsbonderøvs- og tyskerklichéer, komplet med gummistøvler og afblegede troldefrisurer.