Forbrydelsen [3] (2012)

Sammenhængende i denne serie:
Forbrydelsen (2007)
Forbrydelsen II (2009)
Forbrydelsen III (2012)
The Killing [1] (2011)
The Killing [2] (2012)
The Killing [3] (2013)
The Killing [4] (2014)

Med så stort et potentiale, som "Forbrydelsen"-konceptet lå inde med, er tredje omgang med Sarah Lund & co. En meget stor skuffelse. Det mest slående ord at anvende synes at være uinspireret. Der er tale om én lang række fade og farveløse personer, der er vævet ind i den hidtil tyndeste islandske sweater, som nyere dansk tv-krimifiktion har strikket.

Enspænderen Lund
Sofie Gråbøl er malet endnu mere sær og enspænderisk i rollen som chefopdageren Sarah Lund, der sammen med ekskæresten og PET-agenten Borch er oppe imod en sur og udspekuleret forbryder. En glohed telefonkommunikation driver Lund & co. Rundt i manegen i jagten på Mærsk-klonen Zeuthens lille datter, der er blevet kidnappet.

Uinspireret
Store dele af seriens udtryk er klædt i mørke og regntung alvor, men det bliver aldrig et egentligt effektivt virkemiddel i den generelt uinspirerede formidling. Det er ærgerligt at bevidne en så flad omgang tv-dramatik, når nu forgængerne i serien havde historier med kød på og syntes at lægge op til oplagte forlængelser af succesen.

Ekstrem formidling
Ikke alene er III’eren flad, den er også overdramatiseret udi det ekstreme, hvilket først og fremmest kommer til udtryk i det øredøvende skræklarmende lyddesign, der konstant spartler enhver sprække af fred og eftertænksomhed ud med brummelyde og musik.

Trist rutinepræget
Læg hertil et i bedste fald jævnt niveau af skuespil, der sine steder grænser til det trist rutineprægede - særligt i de dybest set møgirriterende sidehistorier med kedelige og utydeligt talende politikere, der får julelys i øjnene, hver gang de kan spille et intrigant kort, der sætter en ven eller fjende i knibe. Så måske er det alligevel meget godt, at der ikke er projekteret en 4’er, selvom de sidste tre afsnit hæver niveauet betragteligt med mere reel spænding.