Lenin, din gavtyv (1972)

Hvis der overhovedet kan tales om en "handling" i Kirsten Stenbæks absurde farce, "Lenin, din gavtyv", tager historien sit udgangspunkt i Lenins rejse i 1917 med plomberet tog fra Zürich til Sankt Petersborg. Revolutionsteoretikeren må igennem talrige skøre forviklinger, inden han kan nå hjem og starte sin Oktoberrevolution.

Skævt og skørt
Lenin taler, ligesom de andre medvirkende, dansk. Og det er i sig selv skævt og skørt. Men langt fra ligeså skingrende crazy som filmens formidling, der er springende og tableau-præget. Det skriger til himlen og er meget svært at sluge, særligt fordi de fleste skuespillere ryger med på vognen og overspiller på det skammeligste.

Tabt på gulvet
Mest tabt på gulvet er Dirch Passer desværre. Han skriger sine replikker og er slet ikke sjov. Jørgen Ryg er bedre, dog er det svært helt at se Bodil-potentialet (han modtog en statuette for bedste birollepræstation.)

En værre Lenin-karl
Peter Steen ser ud til at trives bedst af alle i filmens titelrolle. Han smigrer sig ind hos kvinderne, taler dirty og er i det hele taget en værre karl. Ove Sprogøes birolle som britisk ambassadør er uden gennemslagskraft, og Judy Gringer er blot barmfager uden betydning.

Ren volapyk
Ind imellem brydes der ud i nærved volapyksang, hvis ikke man lige tager sig en svingom med den første den bedste – eller råber, skriger eller hvisker sortsnak.

Let skinger musik
Som oftest akkompagneret af Erik Moseholms let skingre musik, der forsegler filmens skøre status. Carsten Behrendt-Poulsen modtog en Specialbodil for sin (i øvrigt meget stilrene) fotografering. En af filmens forcer, der dog virker naturstridig på den platte handlingsforgrund.

Blandet modtagelse
Det var ikke fordi, filmen blev decideret nedsablet ved premieren, og nogle anmeldere havde lidt positivt at sige om Kirsten Stenbæks seneste opus: "Skæg på skinner", "Sejr for Dirch Passer og Jørgen Ryg", "Poetisk revolution" og "Mægtig festlig film om Lenin".

Svært at sluge
Til gengæld var der, forståelig nok, ligeledes mange, for hvem filmen var meget svær at sluge: "Hæmningsløst pjat", "Gabende tomt gavtyveri", "Det glade vanvid", "Dansk bundskraber", "Prut og røv og fis", "Mislykket forsøg på verdenssatire", "Lenin, du håbløse" og "Pinlig lavkomik".

Kritik fra Sovjet
Farcen får i korte glimt fat i en art rød tråd, men den er ligeså hurtigt tabt igen. Sovjetunionen var ikke begejstrede for denne form for satire og begærede filmen taget af plakaten.