Blaavand melder Storm (1938)

"I den Film, som nu skal vises, den, der bærer Titlen "Blaavand melder Storm", faar man Lejlighed til at se de stoute Fiskere i de kendte Esbjergkuttere ude paa Havet, hvor Søerne slaar, og Stormen tuder. Denne Film viser Elementernes Rasen, men den er ogsaa en Forherligelse af den Fiskerbefolkning, som drages af det store Hav, og som udfører sin Del af dansk Virksomhed, som er et Led af det Erhvervssamfund, uden hvilket Vilkaarene vilde være endnu slettere for det danske Folk, end Tilfældet er nu."

Dramatisk fiskerfilm
Sådan indledes O’Fredericks og Lauritzens dramatiske fiskerfilm "Blaavand melder Storm" af den daværende statsminister, Th. Stauning. Læsende op af sin lille tale og med sjældne øjekast mod kameraet sætter socialdemokraten stemningen, allerede inden filmens stormomsuste indledning.

Rendyrket propaganda?
Der hersker altså ikke tvivl om, hvilken stemning, vi skal hensættes i: Stoute fiskere, der trodser de barske elementer for at bidrage til det danske samfunds oprettelse. Det kunne lugte lidt af propaganda, og det er også dét hovedindtryk, filmen efterlader – særligt i den første halve times tid.

Arbejde på højtryk
Her er der ingen grænser for, hvor fantastiske, esbjergfiskerne er, og dette billede forstærkes af dokumentarisk arbejdsomme klip fra de industrier, der får fiskeriet til at glide: Tovværks- og isfabrikkerne arbejder på højtryk!

Intrigerne tager over
Efter den rendyrket selvsmagende indledning begynder intrigerne at tage over. Historien centrerer sig om Osvald Helmuths fiskeskipper Jens Olesen. Han er næsten altid i godt humør, og mens han er på havet, indløber meddelelsen fra radiocentralen Blaavand om, at lillemor derhjemme har født ham først én, så to, og så hele tre sønner.

Drama på drengen
I en anden fiskeskipperfamilie er der for alvor drama på. Axel Frisches Christian Larsen er lykkelig over, at hans yndlingssøn Svend er vendt hjem, så han kan overtage skipperskabet. Til stor fortrydelse for konen, der ikke kan lide Christians forfordeling: Sønnen Thorsten, der er introvert og mærkelig, er ikke interessant og kan kasseres.

Et stort jalousidrama
Det afføder et større jalousidrama, der er tæt på at koste Svend livet på åbent hav. Men mon ikke der er forsoning i luften hen imod slutningen? Det skulle jo gerne fremstå tydeligt, at vestjyske fiskere kan finde løsninger – selv på mellemmenneskelige problemstillinger.

Sært overspillende
Osvald Helmuth er sært overspillende i hovedrollen. Overfrisk med gluggerne spærret helt op og med outrerede, klovneriske fagter. Så er det sødere og sjovere at se 7-årige sønnike Frits debutere i filmens indledning (han spiller fiskeskipperen som barn.)

Utroværdigt brordrama
Axel Frische bidrager med en portion djærve jyske rulle-r’er og tilsvarende lune, hvorimod dramaet mellem Lau Lauritzen og John Prices brødre ikke er troværdigt (selvom Price yder en fin præstation som "undermåler"-brormand.)

Klodset og støjende
"Blaavand melder Storm" fremstår klart mere klodset og støjende end stout og repræsentativ. Det er svært ikke at få afsmag for det absurd tydeliggjorte hyldestmateriale. Propagandaminister Goebbels ville givet føle sig inspireret af den indædte tordnen for en national sag.

Svært dramatiske violiner
Kai Rosenbergs musik bidrager særligt med svært dramatiske violiner til de hektiske stormscener på åbent hav. Disse blev selvsagt filmet i studie og fremstår i dag primitivt, men alligevel med en vis tæft.

Begejstrede kritikere
Kritikerne var temmelig begejstrede – med udbrud som: "Bygget over et udmærket Manuskript og fremragende spillet", "Fortræffelig dansk Film" og "Over dansk Films Gennemsnitsniveau". Dog også med en lidt mere loren kommentar som: "Ypperlige Katastrofesitautioner, men spinkel Intrige og banale Farcemomenter i Filmen om Esbjergfiskerne".