Bruce Almighty (2003)

    En særdeles uheldig nyhedsjournalist føler, at alt og alle er imod ham, indtil selveste Gud en dag giver ham overmenneskelige evner.


    GUMMI-KOMEDIE

    Fuldstændig gennemskuelig Jim Carrey-komedie: Masser af latterlig mimik gennem gummiansigtet i en gennemsyret usympatisk historie om overjord, jalousi og forhånelse. En tv-journalist oplever den ene nedtur og kolde skulder efter den anden. Alt går galt for ham, og den ene frustration tiltrækker den anden.


    Overjordiske evner
    Men selveste Gud, i skikkelse af Morgan Freeman, har hørt hans klagesang og kalder ham ind til en samtale. Her tildeles han samtidig alle Guds overjordiske evner, og ude i samfundet kan journalisten nu tiltrække sig alt det gode, samtidig med at han kan få hævn.
     

    Billiggørelse

    Aldrig rigtig morsom, snarere tåbelig - og komplet blottet for alt, der minder om charme eller fascination af det potentielt sprøde tema. Det er en komedie, der lefler for en billiggørelse af eksistentielle spørgsmål og bringer dem ned på et så proletarisk niveau, at det i bogstavelig forstand skriger til himmelen.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2003, USA, Komedie, Drama, Fantasi, 101 min.

    Dansk titel: Bruce den almægtige
    Instr: Tom Shadyac Prod: Michael Bostick, James D. Brubaker, Steve Koren, Mark O'Keefe, Tom Shadyac Manus: Steve Koren, Mark O'Keefe, Steve Oedekerk Foto: Dean Semler Klip: Scott Hill Mus: John Debney