Hugo (2011)

Martin Scorseses egen hyldest til filmmediets barndom er lige dele voluminøs indpakning og oprigtigt nuttet familiehygge - en selvhævdende men skøn filmoplevelse.

Energi på mekanik
Den forældreløse dreng Hugo bor alene over Paris’ banegård. Så længe han trækker urene op, er der ingen der generer ham. Han bruger meget af sin energi på mekanik. Hans far har efterladt en mekanisk mand, der med hjælp fra de rigtige reservedele er skabt til at kunne skrive selv.
 

Smårapserier

Hugo stjæler små reservedele fra den lokale marskandiser, men en dag bliver han grebet i sit forehavende og bliver på denne måde bekendt med marskandiserens fortid. Det viser sig, at han er den store filmpionér Georges Méliès, der efter en række store skuffelser er holdt op med at lave film.

Hjertelig historie
Det er først og fremmest denne hjertelige historie og den smittende kærlighed til filmmediet, der hæver "Hugo"-filmen over al sin egen dramatiske indpakning, der selv i 2D-udgaven bærer voldsomt præg af 3D-computeranimation.
 

Ujævn prøvelse

Denne svulstighed koblet sammen med en nærved konstant, om end lydmæssigt afdæmpet filmmusik, sætter tilskueren på en ujævn prøvelse gennem visuel og auditiv bulder og brag. Men det betyder knap så meget, når fortællingen, skuespillet og de historiske referencer sidder lige i skabet.