Duplex (2003)

En reel omgang gammelkone-sjov serveret med fin fornemmelse for irritabilitet udi generationskløften: Hvad der i begyndelsen tegner til at blive en ualmindelig sukret New York-komedie med masser af tilsvarende sødladen romantisk omfavnelse, udvikler sig snart til en overraskende spidsfindig affære.
 

Støjende gammel kone

Et ungt par, hvor han er forfatter, flytter ind i en lækker Newyorker-lejlighed. Det er meningen, at forfatteren skal bruge lejligheden som sit kontor, så han kan få leveret nogle bøger til sin forlægger. Men bedst som alt tegner idyllisk, erfarer parret, at deres overbo er en ualmindeligt krævende – og støjende! – gammel kone, som de tipper til at være et sted mellem 95 og 105 år gammel.

I øst og vest

Ikke alene skruer hun ubegribeligt højt op for sit tv og øver med et gammelkoneorkester af messingblæsere. Hun banker også på i tide og utide for at spørge eller bede om alle mulige tjenester i øst og vest.

Skæv form for terrorisme
Denne skæve form for terrorisme lykkes fint i filmen, først og fremmest takket være en uforligneligt elskelig præstation af den 81-årige Eileen Essell. Og i rollen som den frustrerede forfatter fylder Ben Stiller faktisk godt, i positiv forstand.

Evig uro
En alt for sukret Drew Barrymore har ikke rigtig samme gennemslagskraft, men er dog en vigtig brik i de mange komiske situationer, der spidser til og får et lovlig overdrevet præg, efterhånden som filmen – og frustrationerne – spidser til. I skildringerne af den evige uro og den gamle kones komplet håbløst støjende adfærd indfanger komedien virkelig essensen af problemet nabostøj.