Hitlers Helfer: Hermann Göring – Der zweite Mann (1996)

Sammenhængende i denne serie:
1. sæson
Rudolf Hess – Der Stellvertreter (1996)
Karl Dönitz – Der Nachfolger (1996)
Joseph Goebbels – Der Brandstifter (1996)
Hermann Göring – Der zweite Mann (1996)
Heinrich Himmler – Der Vollstrecker (1996)
Albert Speer – Der Architekt (1996)

2. sæson
Adolf Eichmann – Der Vernichter (1998)
Josef Mengele – Der Todesarzt (1998)
Joachim von Ribbentrop – Der Handlanger (1998)
Baldur von Schirach – Der Hitler-Junge (1998)
Roland Freisler – Der Hinrichter (1998)
Martin Bormann – Der Schattenmann (1998)

Han var folkelig, han var tyk, og han var ikke uden humor. Efter sin succes som soldat i det tyske luftvåben under 1. verdenskrig havde Göring opnået heltestatus og var det oplagte valg for Hitler, da han skulle udnævne en Luftwaffe-minister i tiden op til 2. verdenskrig.

Let og elegant
Denne dokumentarepisode skildrer let og elegant Hermann Görings vej til magten, hans sygelige magtbegær – og tiltagende morfinmisbrug. Og selvom der springes noget let hen over væsentlige begivenheder i hans privatliv, er der rigeligt kød på genfortællingen, så selv den uindviede kan blive klogere på den korporlige "hyggeonkels" storhed og fald.

Det frie fald
Görings helt store sorg var tabet af hustruen Carin fra Sverige, hvilket er kun antydet og havde fortjent en vægtigere dækning. Men episoden har valgt et primært fokus på det frie fald, som alle højtstående nazister var i, da krigens udfald blev tydeligt.

Komplet samvittighedsløs
At Göring var komplet samvittighedsløs blev allerede fremhævet af lægerne, da han grundet narkomani var kortvarigt indlagt på et psykiatrisk hospital i Sverige.

Determineret og selvoptaget
Og det er da også billedet af den determineret selvoptagede mand, der naturligt og nødvendigt præger dokumentarepisoden. For Göring var først og fremmest selvoptaget og udnyttede til fulde sin magtposition til at rane til sig fra alle verdenshjørner.

12 gode år...

Det bliver tydeligt af hans udsagn under afhøringerne i Nürnberg i 1946, at han "i det mindste havde oplevet 12 gode år (i nazipartiet)". Dette budskab kom fra hjertet.