Forræderne (1983)

I en flot og i helheden malplaceret sort/hvid fotografering serveres her en platte med håndmadder fra Danmark under bestættelsen. De to unge danskere, Hardy og Bertel, har været aktive blandt de danske nazister under anden verdenskrig. Nu er krigen tæt på sin afslutning, og Hardy og Bertel vælger at tage flugten og jages nu vildt.

Enormt stiliseret

"Forræderne" er enormt stiliseret i en knivskarp og fotografisk episk æstetik, der hylder nærbilledets og landskabernes gyldne snit i en nærmest vulgær perfektionisme.

En forbier

Denne elegance kunne have været en effektiv medspiller i en film med bare et par grader mere substans. Men Ole Roos’ frie filmatisering af Erik Aalbæk Jensens roman er kort beskrevet en forbier.

Slet spil

Dette skyldes et par helt konkrete kiksere. De to hovedrolleindehavere, Allan Olsen og Ole Meyer var begge "stjerner" i dansk film i 1983 - men ingen af dem kommer blot i nærheden af at have de nødvendige kvaliteter til en film af denne skælvende alvorskaliber.

Pinlige scener

Heraf følger en række ekstremt pinlige scener, hvor begge spillere falder drastisk igennem. Sjældent, hvis overhovedet, opstår øjeblikke af dybde og intensitet. Også de fleste biroller bliver ufrivilligt komiske i klichémættet påklistrede handlingselementer. Undtagelsen er Hans Christian Ægidius’ følte portræt af hotel-portieren.
 

Helt aparte

Som helt aparte og fuldgyldigt latterliggørende element skal nævnes Ib Glindemanns bombastiske og allestedsnærværende filmmusik.