Feuertaufe (1940)

Spektakulær selviscenesættelse i en utvetydig selvforherligelse: "Feuertaufe" giver et enestående indblik i nazisternes effektive propaganda-apparat, hvor film som denne kunne skræmme og forføre på mange niveauer.

Grundigt til værks
"Feuertaufe" går grundigt til værks i sin skildring af 2. verdenskrigs udbrud i forbindelse med Tysklands invasion af Polen i 1939. Og det er tydeligt fra starten, at billedet er mere end almindeligt skønmalet... set med tyske briller. Polakkerne "bad selv om det" – og nu skal vi se, hvad det tyske luftvåben kan!

Ekstraordinær teknik
Hvad, der gør propagandafilmen særligt interessant, er dens ekstraordinære omgang med filmteknikken. En håndfuld kameraer og ditto gæve soldater og filmfolk gik til under optagelserne – i den "gode" sags tjeneste – simpelthen fordi virkeliggørelsen af krigsdramaet er filmet fra helt usandsynlige vinkler.

Spektakulært
Det indebærer bl.a. en tur med kampfly i frit fald mod brændende polsk mark og nærbilleder af heftige eksplosioner. Det er bestemt på dette felt en spektakulær krigsdokumentar.

Slibrigt
Samtidig er filmen også en af de mere slibrige af slagsen, fordi budskabet er så uindpakket slesk og selvhævdende. Med speak som "So ist es, wenn die deutsche Luftwaffe zuschlägt" præsenteres vi for resultatet af de omfattende bombninger, underforstået: Flot arbejde, kammerater. Og netop en "Kammeraden"-slagsang for blandet soldatermandskor akkompagnerer de mest heftige optrin – fuldendt pladdernazisme.