Jodaeiye Nader az Simin (2011)

Blandt meget andet Oscar-, Sølvbjørn- og Bodil-vinder: Hér er en iransk succeshistorie, i hvert fald indenfor filmverdenen.

Udvidet kammerspil
"Jodaeiye Nader az Simin" er en form for udvidet kammerspil, der fortæller en historie i et afgrænset miljø og med en sluttet kreds af tiltagende stressede iranere.

Enkelt og betagende ærligt
Enkelt, intenst og betagende ærligt beskæftiger filmen sig således med tungt socialrealistisk stof, der i en verdensoptik bliver yderligere eksotisk og tabubrydende, fordi den udspiller sig i netop Iran.

Helhjertet indføring
Det indebærer også en helhjertet indføring i iransk retspolitik og et fuldbyrdet højtråbende opgør mellem hverdagsmennesker af forskellig holdning.

Nysepareret kaos
Parret Nader og Simin er netop blevet separeret, og det efterlader manden Nader i et stort dilemma, da han har sin alzheimerssyge far boende i sin lejlighed.

Løgn, sandhed og trusler

Han engagerer en kvindelig hjælper, der dog ikke er klar over, hvad hun går ind til, og snart havner hun og Nader i en tvist, der ender galt – og i spørgsmål om løgn, sandhed og trusler om frihedsberøvelse.

Tiltrængt anderledes indblik
Filmen fascinerer ikke alene ved sit totale fravær af musik, den er også et tiltrængt anderledes indblik i et "moderne" Iran, hvor temaet ikke er æresdrab, religion eller kvindenedgørelse.

Betagende på flere niveauer
Som sådan er filmoplevelsen betagende på flere niveauer, og det rørende alzheimerstema føjer yderligere en dimension til ærligheden. Skuespillet er dog ikke filmens absolutte force. Ganske vist brillerer Payman Maadi i hovedrollen som den hårdt prøvede Nader, og den syge far udgør en troværdig "statist" i det tiltagende højspændte opgør.

Stabiliteten mangler
Men der er ikke den fornødne stabilitet i de øvrige roller. Ikke at spillet er decideret ringe, men den ultimative mellemmenneskelige spænding udebliver i de tilspidsede situationer, hvad der ellers må menes at være filmens helt store clue.

Enestående indblik
Overordnet fascinerer og medriver filmens totale ærlighed og det heraf affødte enestående indblik "bag sløret" i Iran.