Desertøren (1971)

"Dårlig dansk film." Sådan lød en af overskrifterne, da den kollektivt skabte ungdomsfilm, "Desertøren", blev anmeldt i 1971. Og det er da også en temmelig ubehjælpsom film, der er skrevet, klippet og instrueret i fællesskab af Thomas Kragh, Lars Brydesen, Gert Fredholm og Steen Kaalø.

Stikker af fra militæret
Martin stikker af fra militæret. Han har en pistol med sig, er omkring Sverige og finder sammen med en pige, som han dog forlader igen. Han er desertør og som sådan eftersøgt, men det rager ham en papand. I det hele taget rager det meste Martin, og samfundet og alle de andre kan bare stikke alt skråt op.

Fuck alt
Det kan lede tankerne hen på en stor facadetatovering i nutidens København, hvor kæmpe bogstaver proklamerer "FUCK ALT". For Martins verdenssyn er totalt uden interesse i enhver form for fællesskab. Ikke engang kærligheden til hashrygningen kan få ham til at falde ned.

Halter gevaldigt
"Desertøren" halter gevaldigt som film. Den er et eksperiment og en filmet protestsang, snarere end en egentligt narrativ oplevelse. Og det styrker ikke gennemslagskraften, at rollelisten er besat af lutter ukendte navne, med popsangeren Gert Günther i hovedrollen som Martin.

Fine tidsbilleder
Jesper Høm indfanger nogle fine tidsbilleder i sin rolige farvefotografering, bl.a. er vi i smukke omgivelser på den nordsjællandske sommerkyst og på smuttur i det svenske.

Anmassende protestsang
Den anmassende protestsang, der er skrevet til filmen af Peyote Sioux Red, hvor "fuck alt"-temaet rumler igen og igen, suppleres af anonyme toner i et af blot to filmmusikbidrag fra komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Uprøvede skuespillere
Bedst blandt de uprøvede skuespillere er Birgitte Frigast som kærestepotentialet Pia. Her opstår der små lommer af meget fin ægthed, hvor spillet kan minde en lille smule om Trine Dyrholms, da hun var i karrierens forår.

Mister hurtigt interessen
Ellers er det småt med spilkvaliteterne, og interessen mistes i det hele taget hurtigt for det gumpetunge filmekseperiment. Samtidskritikken var også helt igennem hård ved "Desertøren": "Irriterende, men ikke ligegyldig desertør", "Virkelighedsbillede uden nerve", "Udsigtsløs hverdagsafspejling", "Ugidelig og ikke mere", "Vraggods", "Mest overflade", "Meningsløst manuskript" og "De spildte mulighedernes film."