Brødrene på Uglegaarden (1967)
Tre brovtende og selvhævdende brødre har skumle planer med nabogården. Men heldigvis vender den lokale helt tilbage til sin hjemegn.
SIDSTE ØJEGLIMT
Morten-Korch-filmene:
De røde heste (1950)
Mosekongen (1950)
Det gamle guld (1951)
Det store løb (1952)
Fløjtespilleren (1953)
Flintesønnerne (1956)
Vagabonderne på Bakkegaarden (1958)
Det skete på Møllegården (1960)
Der brænder en ild (1962)
Kampen om Næsbygaard (1964)
Næsbygaards arving (1965)
Krybskytterne på Næsbygård (1966)
Brødrene på Uglegaarden (1967)
De røde heste (1968)
Manden på Svanegaarden (1972)
Fætrene på Torndal (1973)
Sønnen fra Vingården (1975)
Affæren i Mølleby (1976)
Fruen på Hamre (2000)
"Brødrene på Uglegaarden" udgør på mange måder afslutningen på en epoke i dansk filmhistorie. Den er ikke den sidste Morten Korch-filmatisering; men i de fortløbende 18 film, der blev produceret i 50’erne og 60’erne er dette den sidste, som Alice O’Fredericks var involveret i, og den sidste med glimt i øjet.
Syg O’Fredericks
Ib Mossin, der gennem en række af de senere Korch-filmatiseringer havde været O’Fredericks’ assistent, overtog i vid udstrækning instruktionen af "Brødrene på Uglegaarden", idet O’Fredericks var bundet til en kørestol og som følge af svær gigtsygdom ikke havde nogle kræfter.
Sammenholdsfølelsen intakt
Trods ikonets fravær har filmen stadig meget af dén charme, der gennem 20 år har kendetegnet de bedste af Korch-filmatiseringerne: Smittende landlig idyl som sammenholdsfølelse for en hel nation.
Kvindfolk og penge
På Uglegaarden huserer tre umedgørlige brødre, der alle kun tænker på kvindfolk og penge og som aldrig går af vejen for at håne eller udnytte, så snart lejligheden byder sig.
Kan score kassen
Da de har opdaget, at der er store mængder grus gemt i undergrunden under nabogården, planlægger de at ’kuppe’ den kørestolsbundne gårdejer, så de kan overtage gården og score kassen.
Den dårlige økonomi vendes
Heldigvis er den lokale Henrik Thorup netop vendt tilbage til sin hjemegn efter et længere udlandsophold, og han skal nok få sat skik på brødrene og vendt den dårlige økonomi på familiegården.
Genkendelig ubehjælpsomhed
Der er en genkendelig ubehjælpsomhed over mange af filmens let primitive scener, men ærligheden og det djærvt melodramatiske er intakt, for sidste gang i det gamle Korch-filmunivers.
Sød, lille forelskelse
Der er plads til en sød, lille forelskelse i høj alder mellem Astrid Villaume og Kjeld Jacobsen - en ganske fin og hjertelig flirt. Omvendt er Uglegaards-brødrene noget ufrivilligt komisk overdrevet: Bedst blandt de tre er Baard Owe, der efter en helterolle som Ib Mossins bror i "Næsbygaard"-sagaen hér gør en hæderlig figur som skurk.
’Måneskinssonaten’
Syngeriet er relativt begrænset, men det bliver dog til en enkelt klassiker, da Ib Mossin synger sin ’måneskinssonate’ for sin nye pige-lil fra sin herrecykel.
Chr. Arhoff solo
Chr. Arhoff må nu agere solo, efter at også Ole Monty forsvandt ud af serien. Til gengæld laver han lidt spas med landposten, spillet med fin fynbohumor af Helge Kjærulff-Schmidt.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1967, Danmark, Drama, 100 min.
Dansk titel: Brødrene på Uglegården- Astrid Villaume (Dora)
- Kjeld Jacobsen (Anders)
- Bertel Lauring (Karl)
- Baard Owe (Viggo)
- Erik Kühnau (Thomas)
- Ejner Federspiel (Christian Thorup)
- Ib Mossin (Henrik Thorup)
- Gunnar Lemvigh (Købmand Jespersen)
- Henry Lohmann (Lars Mathisen)
- Christian Arhoff (Hans)
- Helge Kjærulff-Schmidt (Landpostbud)
- Karen Wegener (Sara)
- Lili Heglund (Katrine)
- Niels Hemmingsen (Mikkel)
- Folmer Rubæk (Peter Gevær)
- Anna-Louise Lefèvre (Birthe Jespersen)
- Marianne Kjærulff-Schmidt (Gerda)
- Arne Westermann (Betjent)
- Kurt Erik Nielsen (Bekymret gæst til krobal)
- Ole Søgaard (Dansende til krobal)
- Viggo Larsen (Kunde hos købmanden)
- Niels Vigild (Dansende til krobal)
- Merete Arnstrøm (Gæst til krobal)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation