En enkelt til Korsør (2008)

Nede på jorden og med fingeren på pulsen: Gert Fredholms bittersøde provinsielle dramakomedie har, hvad man kan ønske sig af vid og bid – og lidt til. Den ekstraordinært belæste specialist i romantikken, Rasmus Iversen, tager et vikariat på et voksenundervisningscenter i Korsør for at få noget at rive i og gnave af på studiegælden.

Intellektuelt højtravende
Da der allerede efter en uge er otte, der springer fra, bliver det klart for Rasmus, at han må skrue ned for det intellektuelt højtravende og op for den jordnære formidling af kunst, kultur og litteratur.
 

Tæt på hinanden

Den lille gruppe af tilbageværende studerende bliver efterhånden begejstrede for Rasmus’ undervisning, og i den lille provinsby kommer lærer og elever også tæt på hinanden, så det gælder om at kende grænser og besøgelsestid.

Elegant opbygning
Hvad der heraf opstår af kompromitterende dramaer må overlades til den enkelte at opleve – for ikke at afsløre filmens elegante opbygning mod overraskelser og forløsninger.

Rolig formidling
Gert Fredholm overlader i hvert fald meget af initiativet til tilskueren, der selv kan tænke og perspektivere, danne billeder og ideer på baggrund af den beundringsværdigt rolige formidling.

Eksistentielle dramaer
Der opstår en lang række stærke og intime scener i en grundstemning, der slår sig op på det komiske, men i langt højere grad er et drama fuld af eksistentielle skismaer.

Afbalanceret ægthed
Her er Carsten Bjørnlunds underviser omdrejningspunktet for en håndfuld interessante og skæve personer, hvoraf de fleste bidrager effektfuldt til filmens afbalancerede ægthed. Kurt Ravns portræt af den sørgmodige og vidende enkemand, Wilhelm, hører til blandt hans mere nuancerede roller og er en meget stærk præstation.

Forføreriske øjne
Lærke Winther funkler som Nordstjernen på sommerhimlen i sin karakteristik af den hjertevarme skønhed med de forføreriske øjne, og Bjarne Henriksen sliber sin hjertelige birolle som den lidt forsagte elev i klassen med det fineste sandpapir.

Sart intensitet
Musik er der ikke meget af. Af og til lukkes der uklædeligt op for en sambalignende temamelodi, men generelt står de stærkeste og mest rørende scener alene i en egen sart intensitet.