Showgirls (1995)

Blandt nyere tids mest udskældte, forhadte og forhånede film finder vi Paul Verhoevens "Showgirls". Der er næsten ikke dét skældsord, filmen har undsluppet – men her omtrent tre dekader senere er den ved at få en revival blandt menigmænd og connaisseurs.

En determineret plan

Da den mystiske, smukke og smækre Nomi Malone (Elizabeth Berkley) tomler sig vej gennem bjergene til Las Vegas, er det med en klar, determineret plan om at stryge til tops blandt natklubbernes feterede showgirls.

Andre må lide...

Vejen til at opnå denne succes kender Nomi tilsyneladende godt på forhånd: En glat facade (også "dernede"), velstruttende bryster og en villighed til at vise alt for alle. Snart er Nomi godt på vej til at indtage tronen som Vegas' ukronede dronning, men det betyder også, at andre må lide i slipstrømmen.

Vanedannende underholdende

"Showgirls" er først og fremmest vanedannende underholdende, hvad enten, det er som følge af det kitschede, det proletariske eller det kvindestereotype: Filmen leverer om ikke andet en vare, det er svært ikke at blive grebet af.

Evigt vuggende bundløse kvinder

I dette virvar af dumhed og evigt vuggende bundløse kvinder i tiltagende fascinerende koreograferede dansescener opstår altså en slags "intimitet i overfladen". Og hermed også en vished om, at "Showgirls" ikke udelukkende er skabt med henblik på at være onanimateriale for alverdens mænd m/k.

En ganske særlig lapdance

Det er måske lidt svært at se det rigtig frække i de vuggende bundløse, som de gør sig til på scener og i mere private sessions (højdepunktet hér er, da Nomi bliver booket til en lapdance af branche-manageren Zack Carey (Kyle MacLachlan) og bogstavelig talt råknepper den sagesløst siddende mand, mens han stadig har tøjet på...)

Mentalt afstumpet

En pæn del af replikkerne skriger til himlen af dumhed, men er samtidig i helheden næsten troværdige spejlinger af både det bagvedliggende masochistiske, chauvinistiske, misogyne, liderlige og mentalt afstumpede – alle "enheder", der gennemsyrer manuskriptet og dets karakterer.

Tager sig lækkert ud

Rent teknisk tager "Showgirls" sig lækkert ud i Jost Vacanos (Das Boot (1981), Total Recall (1990), Hollow Man (2000)) silkebløde, ja nærmest glatbarberede fotografering, og David A. Stewarts musik er ikke en decideret stemningskvæler.