Steel (1997)

    En velvoksen mand beslutter sig for at tage alternative midler i brug i kampen mod byens kriminalitet.


    ROBOCOP-LIGNENDE ACTION

    "Steel" markerer spillefilmsdebuten for den populære amerikanske basketballspiller, Shaquille O'Neal. Man kan godt mærke, at han ikke er den fødte skuespiller, men han gør det såmænd ikke så forfærdeligt ringe endda.

    Ikke uden selvironi
    Ikke uden humor og selvironi skildrer filmen den handlekraftige John Henry Irons og hans indædte kamp mod kriminalitet.

    Iført jern fra top til tå
    Han og hans handicappede måske-kæreste udvikler et avanceret system, der nok skal få skurkene til at ryste i bukserne: Iført jern fra top til tå bevæger "Steel" sig således ud i gaderne.

    Noget slatten
    Filmen er proppet med genreklichéer og effektmageri til den helt store guldmedalje, og selvom der ind imellem er tænkt lidt friskt, er historien altså noget slatten.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024