Urzad (1966)

Mens Krzysztof Kieslowski endnu var elev på filmskolen i Łódź skabte han denne, sin blot anden kortfilm. "Urzad" er en fem minutter kort dokumentarisk indføring i bureaukratiet, som det udfolder sig på et statsligt socialkontor i Polen.

Absurde situationer

De absurde, men ikke desto mindre helt reelle dialoger og situationer er filmet med skjult mikrofon – og også delvist med skjult kamera. Sidstnævnte er værd at fremhæve, idet det meste af dialogen er anonym, mens der krydsklippes til utålmodigt ventende ældre folk i det lille vindue ved skranken.

Forbilledligt perspektiveret

Det er, med Kieslowskis egne vise ord, "et lille stykke af livet i Polen", som det tog sig ud i 1966: Bureaukratiet var kolossalt, hvilket brudstykkerne af dialogerne mellem de ansatte og klienterne tydeligt pointerer – forbilledligt perspektiveret af slutscenens afsøgende fotos af hyldemeter på hyldemeter med kaotisk uoverskueligt sammenstuvede personsagsmapper.

Håbløst bureaukrati

I dag hører "Urzad" til blandt Kieslowskis mindre kendte kortfilm, men der er ved at ske et lille skred i retning af at opdage dens helt unikke dokumentariske (ikke-)blik på den håbløse dialog og interaktion mellem borger og statsinstitution.

Nærmest samfundssatire

"Urzad" (eller "Kontoret") er fem minutters nærmest perlende "samfundssatire", skåret ud af en virkelighed, der i grunden er tidløs, lige på nær at vi i nutiden er blevet noget mere digitalt orienterede.