Red State (2011)

Tre gutter i deres bedste teenageår flirter – uden at vide det – med katastrofen, da de reflekterer på en sexannonce på nettet. Angiveligt kan de forlyste sig med en villig kvinde i et campinghus, men før de ved af det, er de bedøvet og indfanget som ofre i en syg religiøs sekt, der ser al seksuel afvigelse (inklusive flere mænd med én kvinde) som roden til helvede.

Ikke for sarte sjæle

Hvad de unge mænd udsættes for er ikke for sarte sjæle at bevidne. Men én ting er sikker: Det er herligt kompromisløst fortalt i komikeren Kevin Smiths mørke iscenesættelse. Nåde er her ikke meget af, idet de rettroende sektmedlemmer er fast besluttet på at bekæmpe alt, der går imod deres snævre horisont.

Blodige ugerninger

"Red State" er mest finurlig og interesseskabende i de første tre kvarters tid, hvor vanviddet stille og (u)roligt begynder at blive tydeligt. Senere falder spændingen et par hak eller to, hvilket bl.a. hænger sammen med den relativt høje grad af forudsigelighed i de blodige ugerninger.

Et horn i siden på homoseksuelle

I og med at sekten særligt har "et horn i siden" på homoseksuelle, er den lokale sherifs (Stephen Root) mandlige sidespring i risiko for at koste ham dyrt. Men det er særligt de tre teenagedrenges forventning om at være i seng med samme kvinde samtidig, der vækker homo-vreden hos Abin Cooper (Michael Parks) og hans rettroende.

Ondt med ondt på

Parks er i øvrigt filmens fineste bekendtskab i en udtalt vred og hadefuld karakteristik af en sektleder, der ikke viger tilbage for noget. Flere af de øvrige roller udvikler sig lidt tamt i det ellers stærkt besatte rollegalleri. Melissa Leo er dog vidunderligt ond med ondt på i rollen som den rettroende familiemor Sara.