Den of Thieves: Pantera (2025)

Sammenhængende film:

Den of Thieves (2018)

Den of Thieves: Pantera (2025)

Baseret på den fantastiske oplevelse, som den første film om den brovtende politimand Nicholas O'Brien (Gerard Butler) gav os, er mødet med 2'erens 144 minutter præget af en vis skuffelse. Ganske vist er der heller ikke hér sparet på noget rent teknisk, men handlingen er langt mere træt i elastikken, og det er først halvvejs inde i det dramatiske setup, at der reelt begynder at komme smæk for skillingen.

Timing og tilrettelæggelse

O'Brien har denne gang fået færten af et planlagt monstertyveri af diamanter i Nice, så han gør det, han er bedst til og går undercover som en del af diamantholdet. Snart går planlægningen i gang, han bliver en accepteret spiller, og herfra er det kun et spørgsmål om timing og tilrettelæggelse – på flere niveauer.

Lidt lang i spyttet

Den første time og et kvarter opleves noget lang i spyttet. Lettere kedelige indføringer i pardannelser på kryds og tværs af lovens lange arm er skildret i en unødvendigt pjanket ramme: Nicholas O'Brien er lidt af en spradebasse, der ikke er bleg for at prøve kræfter med bl.a. euforiserende stoffer for at blive "en af vore egne" i forbryderkredsene... og så skal der fx danses og fnidres. Sidste time af den overlange film er langt lækrere, og her er der noget af dét macho-himmerige, som 1'eren var skåret over – dog slet ikke på samme gennemførte niveau.

Det lønner sig

Det lønner sig således at blive hængende, selvom udbyttet er langt mere begrænset end i 1'eren. Mange lækre visuelle indfangelser af skiftende storbyer (særligt de franske) er kræs for øjet, ligesom biljagterne er vellykket koreograferet og her i 2025 politisk korrekt semi-opdateret, så den ene af bilerne i det mindste er en el-Porsche, forfulgt af to yderst potente benzin-Audi'er.