Søndage med Karl og Gudrun (1974)

Denne Danmarks Radio-miniserie i tre afsnit rummer enkelte sjove elementer, men de er i helheden hverken ret gennemført udviklet eller spillet: "Søndage med Karl og Gudrun" sætter Aksel Erhardtsen og Elin Reimer sammen som det sølvbryllupsmodne titelægtepar, der bittersødt kærligt klarer hverdagens kvaler.

Savner linje

I første episode er de med søn, svigerdatter og barnebarn på en temmelig mislykket sommerudflugt ved (vade)havet – miniseriens svageste og mest farceprægede episode. I anden episode er der en vis skævhed og (materiel) charme over det centrale brugtbilkøb af en Jalta ZAZ-966, hvis nogle og 30 hestekræfter, Karl praler ad for dem, der vil høre. Tredje afsnits sølvbryllupssitautioner har en vis tæft, men savner alligevel linje.

For lagkagepræget

Aksel Erhardtsens kendetegnende gnavpot-(mave)surhed koblet med Elin Reimers naive husmorhygge er egentlig ret godt tænkt, men situationerne og komikken tangerer alt for ofte det lagkageprægede og er i nogle sammenhænge (særligt i første episode) fatalt umorsomme. Scenerne med bilen i grusgraven, hvor "lillemor" skal lære at køre er dog ret fine.

Überpjat

Det præger også spillet, der aldrig vristrer sig fri af formens og rammernes überpjat. Ingen af de mindre roller får rigtig lejlighed til at træde ret meget ind i handlingen, men fungerer udelukkende som statister og som retfærdiggørelse af, hvad der i høj grad opfattes som et udvidet filmet teaterstykke.

Visse æstetiske muligheder

Modsat mange andre af samtidens DR-produktioner (herunder de populære Leif Panduro-tv-spil) er "Søndage med Karl og Gudrun" optaget på rigtig film, hvilket åbner for visse æstetiske udfoldelser for miniseriens cheffotograf Jørgen Juul Sørensen.