Alle elsker Debbie (1988)

Denne komprimerede Christian Kampmann-miniserie huskes i dag mest (og med god grund) for Poul Glargaards følte præstation i rollen som den frastødende, alkoholiserede og voldeligt-liderlige mandsperson, Arthur. Præstationen holder den dag i dag – og hele dén betændelse, der vælter ud af hans frygtelige væsen, er miniseriens mest troværdige indslag og fremdrift.

Ubehagelige situationer

Arthur kærester med creme- og parfumesælgeren Lizzie (Merete Voldstedlund), hvis teenagedatter Debbie (Christine Skou) er ufrivillig genstand for "papfarens" opmærksomhed. Gang på gang gramser han på hende mod hendes vilje, og det fører tiltagende ubehagelige situationer med sig.

Ud af busken...

Det hjælper kun kortvarigt, at Debbie flytter ind hos den søde, jævnaldrende Frans (Jeppe Kaas) og hans familie. Også denne forbedring i Debbies liv får Arthur dog ødelagt, indtil teenageren endelig kommer ud af busken og træder i karakter, godt hjulpet af en mor, der endelig begynder at vågne fra sine naive forestillinger.

Ukritisk under lavmål

Det tekniske niveau i "Alle elsker Debbie" er ukritisk under lavmål. Tv-fotograferingen er – omend forsøgt levendegjort – relativt charmeforladt og et billede på samtidens hurtigt overståede monopol-produktioner, der ikke altid skelede til alt for mange fine fornemmelser.

Ingen vægt på personinstruktion

Der er heller ikke lagt den helt store vægt på personinstruktionen. De bedste spillere freestyler (ud over Poul Glargaards markante udstråling er Ulla Henningsen fin som Frans' mor, der åbenlyst skider på mandens (Waage Sandø) følelser ved uden blusel at have et forhold til en anden mand.) De dårligste spillere er det ikke svært at få øje på, og et par af dem er endda ret centrale i handlingen.

Skarp, spydig pen

Ind imellem træder Christian Kampmanns spydige, skarpe og observante pen således i karakter, men det meste af den nærved tre timer lange miniserie præges af enten langtrukne mellemærinder, ekstremt udstrakte scener eller hvad, der opleves som decideret fyldstof. Kæresterierne mellem Debbie og Frans er ret søde, særligt fordi Jeppe Kaas lykkes fint med at brænde igennem med sin naturlige sødme.