Else Kant (1978)
En kunstmalerinde føler sig utilstrækkelig og er deprimeret. I samråd med sin mand lader hun sig indlægge på psykiatrisk afdeling.
SJÆLDENT DANSK KIG IND I "DÅREKISTEN"
Forfatteren Kirsten Thorup dramatiserede hér til tv to episoder om den midaldrende Else Kant, baseret på to romaner af Amalie Skram, der selv sidst i 1800-tallet mærkede psykiatriske afdelinger og hospitaler på egen krop og sjæl. Miniserien blev instrueret af Line Krogh.
Betændt mentalt materiale
På mange måder er "Else Kant" Skrams selvbiografiske materiale, der på tv først og fremmest manifesteres gennem en meget stærk titelrollepræstation af Karen Wegener. Og dét er selvsagt uhyre vigtigt i en handling, der centrerer sig om et så betændt mentalt materiale.
Føler sig utilstrækkelig
Else føler sig utilstrækkelig som både mor, hustru og kunstmaler. Hun lider af søvnløshed og depressioner, og i samråd med sin mand Knud (Holger Juul Hansen) lader hun sig indlægge, først på kommunehospitalet – og bliver senere overført til Sct. Hans-hospitalet.
Datidens behandlingstilbud
Her bliver hun mødt af datidens behandlingstilbud og nedladende overlæger, der bestemt ikke lægger op til nogen bedring. Samtidig er Else omgivet af langt dårligere kvinder, der enten er nattergale-trillende, selvskadende eller svært hallucinerende.
Tør kulisse
I en meget tør DR-tv-teaterkulisse byder miniserien ikke op til visuelle udskejelser eller variation (undtagelsen er de fine kostumer). Dramaet kommer indefra, og har man tålmodigheden til at afvente og registrere, lønner "Else Kant" sig over de tre timer, den udspiller sig.
Enestående indblik
Det går langsomt, det er teatralsk og er ind imellem temmelig småkedsommeligt, men fortællingen byder samtidig på et enestående historisk indblik i datidens danske psykiatriske behandlingstilbud – og er et vindue til Amalie Skrams personlige skæbne og forfatterskab.
Kun befriende
De primitive optagelser er helt fritaget for underlægningsmusik, hvilket kun er befriende. Mange af de primært kvindelige biroller lykkes fint med at formidle "det glade vanvid". Bedst er Jessie Rindom som frk. Hall.
En af de mest velspillede scener
I den anden ende af det mentale spektrum brillerer 83-årige Ellen Margrethe Stein i sin sidste rolle helt i starten af anden episode som den gamle kone, der følger Ellen til Sct. Hans i hestevogn – en af miniseriens mest velspillede scener.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1978, Danmark/TV, Drama, Psykologisk drama, Historie, 170 min.
Dansk titel: Else Kant- Karen Wegener (Else Kant)
- Hanne Jørna (Kirsten)
- Marie-Louise Coninck (Inger)
- Holger Juul Hansen (Knud Kant)
- Preben Neergaard (Professor)
- Ellen Margrethe Stein (Følgerske til Sct. Hans)
- Henning Palner (Overlæge)
- Hanne Borchsenius (Frk. Schrader)
- Jessie Rindom (Frk. Hall)
- Kirsten Rolffes (Frk. Sternberg)
- Lene Tiemroth (Frk. Thorgren)
- Karen-Lise Mynster (Frk. Suensen)
- Inger Hovmand (Patient)
- Lene Brøndum (Frk. Foss)
- Michael Lindvad (Reservelæge)
- Lone Lindorff (Fru Syverts)
- Hanne Ribens (Skurekone)
- Ellen Gottschalch (Bedstemor)
- Gertie Jung (Selvmorderske)
- Martin Hansen (Dr. Tvede)
- Birgitte Federspiel (Fru Hein)
- Merete Hegner (Dame)
- Lise Schrøder (Anne)
- Merete Voldstedlund (Frk. Thomsen)
- Blanche Funch (Fru Henderson)
- Rasmus Gudbjerg Kjær (Lasse)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation