Eftermiddagsgæsten (1968)

En rigtig 1968'er-rebelsk lille kortfilm, der på en halv time ihærdigt forsøger at indramme både frisind, jazz og klasseskel, men hele pakken falder til gulvet. "Eftermiddagsgæsten" er ment som en humoristisk ladet samtidskommentar, men mangler balancen i både stil- og genretilgang, og så er replikkerne mere flagrende end i selv den mest ætsende syrede eksperimentalfilm.

Rigeligt med jazz... og nøgne damer

Per (Per Bentzon Goldschmidt) er lidt af en outsider, og han er i hvert fald ikke fan af regler og konventioner. Derfor har han heller ikke noget problem med at "invitere" sig selv og en række artsfæller ind i en bourgeois-villa i udkanten af København. Her holder han en fest – komplet med rigelig live-jazzmusik og senere også nøgne damer i haven. Festen kommer hen imod slutningen af handlingen helt og aldeles bag på husets (l)ejere (Ulf Pilgaard og Lotte Tarp).

Som sådan "prisværdig"

Kortfilmen vandt en Bodil og er da også et barn af sin tid – og som sådan "prisværdig". Men du skal samtidig være fan af gakket gang, tale og handling, der i de fleste scener tangerer absurd (u)realisme med krav om stort kørekort til perecption af det aparte. Tydeligvis har skuespillerne haft en fest i den jazzmusikcentrerede "handling", blandt andre er Jesper Klein ved at koge over af komisk engagement.

Klasseskelskomik

Ole Schultz har hygget sig med at få lækre sort/hvide billeder i kassen, ligesom der er kræset for de scenografiske detaljer og kostumerne i den overvejende velklædte klasseskelskomik. Per Bentzon Goldschmidt er fuld af (desværre middelmådigt spillet) overenergi i hovedrollen, ligesom han fyrer den max af som musiker.