Spies & Glistrup (2013)

Hér holder instruktøren Christoffer Boe rejsegilde: Han debuterer nemlig som mainstream-instruktør - og slipper godt af sted med det.

Perfekt springbræt
"Spies & Glistrup" udgør det perfekte springbræt for Boe fra det nærved ultimativt smalle kunstfilmsapparat til det folkeligt appellerende: En velkendt historie fuld af aparte anderledeshed og hermed på kant med mainstream.

Ambitiøst og vovet
Det er ellers et ambitiøst og vovet projekt at genføde disse skævt latterlige eksistenser i unge populære nudanske skuespillere som Pilou Asbæk og Nicolas Bro. Umiddelbart forhåndsfrygter man en til-jorden-faldende spradebassekomik.
 

Tåbelig trailer

Men det pinlige og tåbelige dør med den tumpet regnbuefarvede trailer til filmen: Her står alle porte åbne til dén overgearede film, som "Spies & Glistrup" ikke er.

Stiv pik og bornholmsk overbid
Manuskriptet læner sig op ad virkeligheden uden at være i nærheden af egentlige sandheder. Christoffer Boe er ikke interesseret i at dokumentere og problematisere fortidens små og store synder med stiv pik og bornholmsk overbid.

Absurd teater
Og det er klædeligt, at filmen blot lader sig inspirere af virkelighedens absurde teater; de vanvittige begivenheder har de fleste hørt om og rystet på hovedet ad, enten i affekt eller med et skævt smil på læberne.

Sympati/antipati
Både Spies og Glistrup var rent faktisk også en slags mennesker, og det er filmens force, at den ikke er malet af hverken sympati eller antipati. Der er flere sider af alle mennesker, og filmen mikser begavet almindelig hjemmehygge hos Glistrup med skingre bornholmske udbrud grænsende til det glade vanvid.

Villige nøgne damer
Spies havde ikke den almindelige hjemmehygge i sit repertoire, og hans evige eksperimenter udi det transcendentale skildres med en naturligt undrende ærefrygt, konstant krydret med villige nøgne damer.

Elegant og enkelt
Mainstream eller ej, Christoffer Boes kunstneriske omgang med filmmediet fornægter sig ikke. Filmen er båret af en elegant og enkel stil med fikspunkt i den rolige fotografering og afbalanceret krydret med datidens små og store musikalske schlagere - i et lydbillede, der i øvrigt er kendetegnet af Boe & co.’s evne til at underspille snarere end underbygge stemninger.

Saft og klamhed
Virkelighedens underholdningsværdi tilfører filmen en ekstra puls i blandingen 50:50 af saft og klamhed. Humoren opstår til dels ud af det virkelige livs prisgivne idioter, men er også konstrueret ud af det fint dramatiserende manuskript.

Balance og indsigt
Pilou Asbæk og Nicolas Bro får her en ny og krævende udfordring. Kunsten at ramme virkelighedens kendte er svær og kræver balance og indsigt. Her er det lykkedes langt over forventning at levendegøre fortidens synder.
 

Afbalanceret Bro

Særligt Bro leverer her en af sine mere afbalancerede præstationer - på trods af Glistrups medfødte ubalance. Pilou Asbæks sammensmeltning med Simon Spies er stærkest med fuldskæg: Glatbarberet falder mimikken desværre noget igennem.
 

Stjæler billedet

Jesper Christensen stjæler fuldstændig billedet i de scener, hvor han optræder og træder i karakter som den til filmen opdigtede dommer Bergsøe.