Haute tension (2003)

Den franske instruktør Alexandre Aja er altid god for en frisk fortolkning af hengemte genrekonventioner, og "Haute tension" hører til de tidligste film i et værk med en forkærlighed for gys og scifi, herunder The Hills Have Eyes (2006) og nyfortolkningen af Piranha (2010).

Idyllen brydes

Veninderne Marie (Cécile de France) og Alex (Maïwenn) er på vej på landlig weekendhygge hos Alex' forældre. Men der skal ikke gå lang tid, før idyllen brydes... Faktisk går det hele amok, lige efter Maries udvidede fingerleg med tissekonen i cowvoybuksen (hun har helt tydeligt et crush på Alex.)

En gal mand er løs...

En gal mand er nemlig løs i området, og han viser ingen nåde i sin kedeldragtsklædte færd. Én efter én slagter han alle mænd og kvinder omkring sig, men Marie formår at gemme sig, mens Alex havner bagi morderens Citroën Type HY-varebil.

Farvestrålende

Herefter sker der i hvert fald ét twist i fortællingen, der vender alting på hovedet. Men det er – trods det ekstreme i selve ændringen – ikke kun et benspænd for Ajas farvestrålende genrefilm.

Tro mod sin (sub)genre

"Haute tension" er ret tro mod sin (sub)genre og de mange forventelige ind- og udviklinger i kvindernes bloddryppende (mulige) overlevelseshelvede. Det gør filmoplevelsen både underholdende og skævsmils-frembringende.

Skinger og ærketumpet

Samtidig er der tendenser, der gør meget af handlingen både skinger og ærketumpet – og især de to kvinder er øretæveindbydende irriterende i deres idiotiske håndtering af krisen, hvilket dog igen er en del af det klassiske setup. Stærkest udstråling opnås i skildringen af landsbytosse-seriemorderen spillet af Philippe Nahon.