The Blackcoat's Daughter (2015)
To unge studiner bliver alene tilbage på deres skole, mens alle andre er på vinterferie. Det skulle de aldrig have gjort.
UDEN (RET MEGET) MÅL OG MED
Osgood Perkins' debutfilm som instruktør vidner om en vis nysgerrighed og fornyelseslyst udi gysergenren, men "The Blackcoat's Daughter", der også lyder titlen "February", fungerer næsten ikke på nogen af sine mange twistede parametre.
Ubudne gæster
De to unge studiner Kat (Kiernan Shipka) og Rose (Lucy Boynton) vælger at blive på deres all girls-skole i vinterferien, mens alle andre er taget på ferie. Sneen vælter ned i mørket udenfor, mens der på selve skolens mørke gange viser sig at være "ubudne gæster".
Konkret eller æsoterisk
Hvad enten, det så betyder konkrete eller æsoteriske gæster, altså spøgelser eller andre paranormale væsener... Hvorom alting er, det er ikke lige dén slags uventede gæster, Kat og Rose byder på en kop automatmokka fra skolens hall.
Lidt fortænkt
Filmen ejer utvivlsomt ideerne til at forme noget lidt anderledes, men de er både uspændende og ikke-hårrejsende i en lidt fortænkt historie, der heller ikke sætter ild i røven på de implicerede skuespillere. Og så er hele handlingen svøbt i kedelig, dominerende underlægningsmusik.
En forbrydelse eller bare venlighed?
Det hele glider af – i hvert fald den mere rendyrkede gyserdel af filmen. Så er der til gengæld lidt mere slagkraft og mystik over det jordiske portræt af James Remars Bill, en midaldrende mand, der viser så meget interesse for en af de unge kvinder, at der hele tiden synes at lægges op til en uundgåelig forbrydelse af en art.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2015, Canada, Mystik, Thriller, Gyser, 93 min.
Dansk titel: February- Emma Roberts (Joan)
- Kiernan Shipka (Kat)
- James Remar (Bill)
- Lauren Holly (Linda)
- Lucy Boynton (Rose)
- Emma Holzer (Lizzy)
- Douglas Kidd (Kat's Dad)
- Katelyn Wells (Student)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation